Opdragelse

Opdragelse Opdragelse: Et unødvendigt onde eller vigtig for menneskedannelsen?Opdragelse har været en del af menneskets liv gennem mange århundreder, og til enhver tid har derværet forskellige holdninger til den måde man opdragede børn på, og holdninger om hvordan manburde opdrage børn. To ting som ikke altid har hængt/hænger sammen.Holdningerne eller diskussionerne, som der også har været mange af, har for det meste handlet omhvilken metode man burde anvende for at opdrage børn til at være gode samfundsborgere og godemennesker, og har sjældent omhandlet aspektet omkring selve opdragelsens nødvendighed; Eropdragelse en nødvendig del af menneskets liv og dets dannelse eller er det et unødvendigt onde,som forårsager mere skade end det gavner?Formålet med dette essay er at ræsonnere sig frem til opdragelsens betydning, undersøge omopdragelse overhovedet kan retfærdiggøres og komme med et bud på den bedste måde at opdragebørn på. Dette vil blive gjort ved at tage udgangspunkt i tre forskellige holdninger til opdragelsekommende fra tre personer fra tre forskellige tidsperioder, som kommenteres for derefter at dannebaggrund for min egen generelle holdning til opdragelse. Jette Hansen skriver i artiklen ”I lommen på ungerne” fra 2004 omkring den krise børneopdragelseer på vej ind i. Forældrene har ikke længere tid til at være sammen med deres børn, og giver demderfor penge for at bevare deres, på overfladen, gode forhold med børnene. Samtidig bliver børnenemere og mere voksenorienteret og udvikler sig i stigende grad en forbrugeridentitet, som forventerat få deres behov opfyldt med det samme1. Alt imens dette sker har forældrene ingen autoritet athenvende sig til, idet de gamle måder at opdrage børn på er blevet forladt uden at man har fundetnogen almengyldig metode at erstatte den med2. Jette Hansen afslutter sin artikel med atkommentere den magtforskydning der er sket fra forældrene over til personerne med magten overpenge og forbrug, i denne artikel personificeret af arbejdsgivere og bankrådgivere m. fl. 3Det er interessant at notere sig Jette Hansens nærmest pessimistiske holdning til børneopdragelse,idet hun rent faktisk fraskriver forældrene nogen mulighed for at øve en indflydelse på børnenesopvækst, idet markedet har fået magten over alle børn og deres adfærd. Forældrene har for travlt tilat tage sig af deres egne børn, som gør at børnene meget ofte tilbringer en stor del af deres tid hosandre institutioner, heriblandt skoler, børnehaver, fritidsordninger etc. Netop institutionernesindflydelse på børnene virker forbigået for Jette Hansen i hendes artikel.Det er klart at disse institutioner øver en meget stor indflydelse på hvordan børnene opfører sig oghvilket opdragelse de i sidste ende kommer til at få, både på grund af den store tidsperiode børnenetilbringer der, men også på grund af de rammer som børnene er i. I disse institutioner er der netopmange jævnaldrende som børnene kan spejle sig i og identificere sig med, hvorved de lærer atopføre sig for f.eks. at kunne være en del af en gruppe, være populær etc. Ydermere tilbringerbørnene også meget tid sammen med diverse pædagoger, lærere m. fl.