Karen Blixens ”De blå øjne” er en kærligheds baseret novelle. En novelle skrevet med et varieret, og beskrivende sprog. Den omhandler en skipper, hans kone, og en galionsfigur.
De blå øjne er skrevet i 1942, og er en del af samlingen ”Vintereventyr”.
I Helsingør levede for 125 år siden en ung skipper, som var meget forelsket i sin unge, smukke kone, Severine. Han fik en dygtig billedskærer til at lave en gallionsfigur så lig hans kone. Skipperen talte tit om sin gallionsfigur, men hans kone var jaloux på den. Hun kunne ikke forstå, hvorfor én kvinde ikke var nok til ham. Nu skete det at skipperen kom til at redde en konge gennem mange begivenheder. Kongen var taknemmelig, og gav som tak skipperen to store blå safirer, som skipperen lod sætte ind i øjenhulerne på sin smukke galionsfigur. Da skipperen drog hjem, så hans kone disse øjne og blev meget jaloux. Den sidste aften inden skipperen rejste, sneg hun sig ned til figuren og tog de smukke safirer ud af dens øjne. Hun erstattede dem med to stykker blåt glas. Næste morgen rejste sømanden i god tro, om at intet dårligt var hændt.
Nogen tid efter begyndte Severine at miste synet dag for dag. Hun forsøgte at blive helbredt af en gammel kone, men denne mente, at en uret var blevet gjort, og at Severine ville blive blind. Da svarede Severine, at konen skulle føre hende ned til havnen, så når hendes elskede mand kom hjem, kunne hun bede om forladelse. Men han kom ikke tilbage, og Severine modtog et brev hvori der stod, at skibet var sejlet ind i en høj, stejl klippe ved højlys dag.
Det er gratis at oprette en konto