”Ringen” handler om Lise og Konrad, som lige er blevet gift. De har været barndomskæreste og på trods af Lises forældres restriktioner grundet position i samfundet så blev Lise og Konrad gift. Dette kan snildt give læseren indtryk af at Lise og Konrads ægteskab er solidt og at de kommer til at leve lykkeligt til deres dages ende. Igennem novellen er der forskellige faresignaler, der dog giver udtryk for det modsatte. Lise virker ikke til at dele Konrads interesse i at drive får, hvilket ses i samtalen Konrad har med Matias. Lises tanker begynder at vandre andetsteds, og læseren får indtryk af at tankerne er af seksuel karakter, da Lise begynder at rødme. Dette står i kontrast til Lises karakteristik, da læseren har fået indtryk af at hun er uskyldig. I novellens midte møder Lise fåretyven i skoven, og det er her at der sker et vendepunkt, da Lise og fåretyven indgår i en slags handling, som oser af seksuel energi. I novellen er den seksuelle akt aldrig beskrevet ordret, men vi kan tydeligt mærke at der sker en form for erotik, hvilket også bliver understøtter af at Lise tager sin vielsesring af. Hun udvikler sig i mødet med fåretyven og dette får hendes også til at indse at hendes ægteskab med Konrad er tomt. Lises taber ringen på jorden i skoven og samler den ikke op, hvilket gør at ringen symboliserer at hun har taget afsked med sin uskyld og barnlige tendenser samt hengivenhed til Konrad og har taget en plads i de voksnes række hvor hun også er en seksuel aktiv kvinde. Da hun møder Konrad igen, er hun ikke den samme person, og hun er yderst utilfreds med at hun skal leve resten af sine dage i fattigdommens tegn og med Konrad. Novellens tema er derfor overgangen fra barn til voksen og den eksistentielle forandring et menneske kan gennemgå. Lise opdager sin seksuelle drift og lyst og erkender at hendes ægteskab egentlig ikke er lykkeligt og harmonisk. Hun har ændret sin holdning til ægteskabet i modsætning til Konrad, som stadig er den samme. I denne novelle kan vi godt anvende hjem-ude-hjem model og struktur, som også anvendes i eventyr. Novellen er bygget op lineært, hvilket betyder, at kompositionen centrerer sig om en begyndelse, midte og afslutning og begivenheder kommer i en kronologisk rækkefølge. I begyndelsen er Lise og Konrad næsten lige blevet gift, og skal ud og se til Konrads får på en dejlig junimorgen. Alt er fredeligt her og som det skal være. Ægteparret trives i hinandens selskab og vi får fornemmelsen af at de kommer til at leve et langt og lykkeligt liv. I midten af historien er Lise på vej hjem, men vælger at tage en tur i skoven. Inden da har vi hørt om fåretyvens udskejelser og det er også ham at Lise møder i skoven. Her viser modellens ude aspekt sig, hvor Lise også møder den fare, som senere hen skal forandre hende da hun gennemgår en udfordring. I slutningen af novellen møder Lise Konrad igen på vejen hjem, men hun er ikke længere den samme. Godt nok er hun kommet hjem, men hun er ikke længere lykkelig i sit ægteskab, og derfor fremstår hun også som en rund karakter, der har oplevet en udvikling. I eventyr er der ofte lykkelige slutninger, men i forhold til denne novelle, så virker det ikke som om Lise er lykkelig, men hun har da i den grad fået åbnet øjnene op for sine behov og lyster og sin realitet. Lovise er hovedpersonen i novellen, og hun bliver kaldt Lise. Hun er 19 år gammel, og kommer fra en adelsfamilie. Allerede i begyndelsen af novellen får vi at vide, at det ikke er længe siden, at Lise har været et barn: ”Det var ikke længe siden at hun havde leget med dukker -, når hun selv børstede sit smukke hår, ordnede sit linnedskab og satte sine blomster i vand, var hun med eet kommet tilbage til sin barndoms lykkelige verden.” Her kan vi se at der markeres at man er barn indtil man bliver gift, og ligeså snart Lise er blevet gift er hun blevet voksen og trådt ind i de voksnes rækker. Lise er dog mentalt stadig barnlig og hun anser sit ægteskab til sin mand, Konrad som en leg, hvor hun genlever barndommens leg med dukkehuse. Her kan vi se at Lise stadig er uerfaren i forhold til ægteskab, de krav ægteskabet har og potentielt den seksuelle aktivitet. Lises påklædning illustrerer også hendes uskyld, som er en hvid kjole og hun har lange lyse lokker. Mest af alt lyder dette som beskrivelsen på en uskyldig prinsesse, der venter på at blive reddet af prinsen. Da Lise tager ud med Konrad og opdager til sin rædsel at en fåretyv har udøvet vold på gården, bliver hun forskrækket. Konrad ser dette og beder hende tage hjem. I og med at Lise adlyder Konrad viser dette også hendes barnlige træk, som en lille pige der adlyder sin far: ”Så gav hun sig på vej hjemad, ganske langsomt, som han havde befalet hende det, for hun ville være ham lydig i alting.” Konrad kalder hende også min pige, hvilket igen illustrerer hendes barnlige tendenser og at hun ikke er helt fuldvoksen endnu. Karen Blixens novelle ”Ringen” kan perspektiveres til eventyret ”Rødhætte”. Blixen foretager dog en mere symbolistisk retning i forhold til eventyret, som ender lykkeligt. I Rødhætte så afviger pigen fra vejledningen, som hun har fået og kommer ud for en fare af ulven, men dog ender det hele lykkeligt igen og hun lover ikke at afvige fra regler og normer igen. Lise afviger også fra hendes trivielle hverdag, og vækker sin seksualitet til live ved mødet med fåretyven. Lises historie får dog ikke en lykkelig slutning, da Lise bliver klar over at hun ikke er lykkelig i sit ægteskab med Konrad. Derfor kan man diskutere om det var smart af hende at tage i skoven, og om hun skulle have fortsat med at leve i sin naive og fredfyldt forestilling omkring sit ægteskab, hun har fundet de voksne sider af sig selv og ser på sit ægteskab med realistiske briller.
Det er gratis at oprette en konto