Ugen, hvor landets kommende studenter skal til eksamen og skrive dansk stil, får som altid mange af de såkaldte ”kloge hoveder” (professorer o.lign.) til at ytre deres mening om den danske ungdom. Ytringerne kommer ofte fra den ældre generation, og de har også ret ofte negative tendenser.I denne opgave indgår to tekster. Disse er skrevet af henholdsvis Ralf Pittelkow, politisk kommentator og Peter Orry, chefredaktør på JydskeVestkysten. Begge er de skrevet i forbindelse med den omtalte eksamensuge.
Redegørelse af teksten ”Den dummeste generation?” af Ralf Pittelkow:Ralf Pittelkow konstaterer, de ulemper, han mener, der er ved unges brug af elektronik.Han benytter sig i denne sammenhæng af undersøgelser foretaget af den amerikanske litteraturprofessor Mark Bauerlein om den amerikanske ungdom for at underbygge sine synspunkter.
RP mener, at de unge i dag mangler skriftlige færdigheder – også selvom de skriver mere og oftere end nogensinde før. De skriver nemlig både på sms, chats, blogs osv. Men når de unge skriver i disse forummer, tages der ikke hensyn til grammatisk korrekthed eller andet. Sms-sproget er hverdagssprog og omvendt. RP er af den overbevisning, at unge mennesker ikke får udvidet deres sproglige horisont. Denne kunne blive forbedret, hvis de unge også brugte teknikken til andet, end kun det, de bruger den til nu. Et af de områder, han nævner, hvorpå unges viden halter, er – også ifølge Bauerleins undersøgelser – samfundsviden. Internettet er en strålende mulighed for adgang til ubegrænset viden, men Bauerlein mener ikke, at de unge udnytter det nok. I stedet bliver nettet brugt til bl.a. facebook og computerspil, og oveni det skriver de unge på ”det særlige hjemmelavede, afsnuppede sprog”, når de skriver sms’er og chatbeskeder. Bauerlein er dog ikke kun negativ omkring computerspil – de styrker nemlig evnen til at tilegne sig visuel information i højt tempo, skrives der.Generelt er der i teksten argumenteret mest for den negative side af de unges brug – eller manglende brug af internettet som informationskilde.Til sidst understreger RP dog, at den danske ungdom nok ikke er så nuanceret, som Bauerlein beskriver den amerikanske, men at der er nogle tendenser, som vi også ser blandt danske unge, og at vi må forholde os til disse. Så RP er altså ikke helt så negativ omkring det omtalte emne, som Bauerlein er – ”Lad os spise brød til” skriver han – men han erkender alligevel, at litteraturprofessoren har fat i noget.Endvidere nævner han, at hele denne uregerlighed bliver forstærket af for lidt skriftlig dansk i gymnasiet.
Det er gratis at oprette en konto