Grundtvig og folkehøjskolerne i perioden 1820-1870

Historie-opgaven:

I perioden 1820-1870

[NAVN A]

2. Z. Ikast Gymnasium & HF-kursus

07-04-2006

Alle rettigheder forbeholdes

Indhold

IndledningSide 3

N. F. S. GrundtvigSide 3

Samfundet i begyndelsen af 1800-talletSide 4

Danmark skulle styrkesSide 4

”Det levende ord”Side 5

Tanken om højskolenSide 5

Vejen til højskolenSide 6

Sorø-projektetSide 6

Den første højskole bliver tilSide 7

Så Grundtvig ikke ”Rødding” som en folkelig højskole?Side 8

Højskolemanden Christen KoldSide 8

Kolds højskoler og møde med GrundtvigSide 9

Højskolerne vinder fremSide 10

Fremtiden for ”Grundtvigs” højskolerSide 11

Kilde henvisningerSide 12

LitteraturlisteSide 14

Indledning

Grundtvig er en af de største personligheder i dansk kulturhistorie. I løbet af hele hans liv fik han en fornem titel som ”Danmarks mest produktive forfatter”, og han var en mand, der havde fingeren i mange ting. Han var præst, teolog, historiker, oversætter, politiker, folketaler, myteforsker, filolog, pædagog og digter. Hans liv var turbulent, men alle hans bestræbelser samlede sig i én kæmpeindsats. Han ville forny dansk folkelighed og kristendom, og det var Grundtvig, der grundlagde tanken om ”Det levende ord”, der brød med datidens traditionelle forestillinger om, at den eneste rigtige måde at lære på var gennem bøgerne.1

Som en central ting i denne fornyelse var Grundtvigs oprettelse af de såkaldte folkehøjskoler, som han påbegyndte ideen med omkring 1830’erne. Højskolen skulle være en skole for alle, ikke kun de velstående, men også bønderne, specielt henvendt mod de voksne over 18 år, hvor de havde mulighed for at lære om Danmark og danskheden, uden terpen, lektier og eksaminer, som Grundtvig afskyede. Efter Grundlovens indførelse i 1849, hvilken Grundtvig også var en af forfatterne til, fik danskerne stemmeret, og som et led i dette, mente Grundtvig, at hvis danskerne i almindelighed, på denne måde skulle være med til at præge landets politik, så skulle de også have en viden til at kunne gøre det. En viden de kunne få på højskolerne. Højskolerne blev et opgør med ”Den sorte skole”, hvor boglig terperi blev erstattet af foredrag og sang, og Grundtvigs tanker lever i dag, mange årtier efter, videre på mange danske højskoler, men også i mange andre danske henseender.2