1 / 3 sider - klik for at bladre

Gamma stråling og radioaktivitet

  • Kemi
  • 9. klasse
  • Afleveret til 10
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Gamma stråling og radioaktivitet er en kemi-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 3 sider (1.157 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 2. oktober 2010.

Denne opgave redegør for gamma stråling, ioner, halveringstid og baggrundsstråling. Den beskriver desuden Geiger-Müller rør, K-indfangning og henfald. Opgaven diskuterer også radioaktivitetens påvirkning af levende celler og dens anvendelse i hverdagen, herunder brandalarmer, fødevarebestråling, atomkraftværker og kræftbehandling.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Gennemgang af gamma stråling og radioaktivitetens principper samt anvendelse i hverdagen. God struktur og dækker mange relevante emner.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • atomkraft
  • baggrundsstråling
  • gamma stråling
  • geiger-müller rør
  • halveringstid
  • ioner
  • kernefysik
  • kræftbehandling
  • radioaktivitet
  • strålingsfare

Der udsendes gamma-stråling, når atomkernen energi indhold er for stort. Når kernen slipper af med denne energi, udseendes der elektromagnetiske stråling, som vi kalder gamma stråling. Gamma stråling standses af flere cm bly og den kan bevæge sig langt gennem luften. Gamma stråling er ikke elektrisk laddet.

Overskydende energi sendes af sted i form af en foton

Foton (energirige-partikler meget gennem trækkende)

Efter at have skudt fotonen af, er atomet i normalt tilstand igen.

Alle radioaktive stråler er ustabile. De bliver ustabile når atomkernen indeholder mere end 83 protoner. De bliver ustabile fordi kernekraften ikke længere kan opveje protonerne elektriske frastødning af hinanden. Den kan også være ustabil hvis den har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner. Når alfa og andre strålinger som Beta og Gamma rammer atomer eller molekyler kan de slå en elektron løs så der dannes ioner.

Ioner

Når en atom optager eller afgiver en elektron, er der ikke længere balance mellem antallet af positive ladninger og antallet af negative ladninger. Et molekyle kan også optage eller afgive elektroner. Et atom eller et molekyle, der på denne måde har en overvægt af positive eller negative ladninger kaldes en ion.

De grundstoffer der afgiver en eller flere elektroner får et underskud af negative ladninger. Man siger at atomet er blevet til en positiv ion. De grundstoffer der optager en eller flere elektroner får et overskud af negative ladninger. Det her bliver kaldt for en negativ ion.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver