I strofe 1 står Johannes V. Jensen på Memphis station – Tennessee som om han lige er sprunget ud af sengen med en indre fornemmelse af nogle græske gudinder der er i gang med at fylde et bundløst kar og klapre tænder, mens han venter på et tog.
I strofe 2 bliver man bevidst om, det er tidligt morgen, og regnen pisker ned ovenfra. Johannes er stadig ikke rigtigt vågen og i besiddelse af særlig meget energi.
I strofe 3 befinder Johannes V Jensen sig i en drømmetilstand, hvor han stiller sig selv en masse spørgsmål, ved at undre sig over, hvorfor toget holder der time efter time, og hvorfor han egentlig befinder sig på dette sted, og han egentlig burde flygte fra virkeligheden. Her kan man sige, at efter toget er afsporet, og det derfor ikke kan kører videre går det op for Johannes, hvor trist og kedeligt det egentligt er at befinde sig i Memphis, for det virker mest af alt som om Memphis er ”dødens hul”, hvor man bare skal rådne op i regnen.
I strofe 4 har Johannes nu stået på Memphis station nogle timer, da dagen lys nu begynder at bryde igennem, men da det stadig regner, ser han sig omkring og får øjne på ventesalen, hvor der befinder sig en chokoladeautomat, og da han observerer stedet lidt nærmere bliver han bevidst om, hvor usselt et sted han befinder sig, da der er fyldt med appelsinskaller, cigar- og tændstikstumper på gulvet.
Det er gratis at oprette en konto