Mit navn er [NAVN A]. Jeg vil gerne anmode om et udvekslingsophold til USA(gerne i de sydlige stater). Jeg er en høj dreng på 16 et halvt år. Jeg er netop begyndt på mit andet år i tiende klasse på Sundeved Efterskole, som er en gymnastik- og idræts efterskole. Jeg er en meget aktiv dreng, med særlig interesse i fodbold, håndbold og ikke mindst basketball, der bl.a. udgør en af grundene til at jeg gerne vil på high school i USA. Jeg er netop flyttet med min mor ud til min papfaders hus, som er ”forstander-huset” på Aabaek Efterskole. Ellers bor jeg med min far i Aabenraa, mine forældre blev skilt for ca. 6 år siden. Jeg har en lillebror og adskillige ”papsøskende”. Fagligt er jeg generelt med godt med i fagene, mine stærkeste styrkeområder i skolen må være Engelsk og Matematik. Eksamenskarakter Engelsk: 12. Års.karakter matematik: 12, 12. Begrundelsen for mit valg af dette land, USA, er at jeg altid har fundet USA som et meget spændende og tiltrækkende land. Specielt kan jeg godt lide deres kultur, deres form for fælleskab, deres sportsgrene, derudover har jeg også altid godt kunne tænke mig at prøve high school. For det første for at udbygge mit engelsk endnu mere, prøve det med at kunne være medspiller på et ”skolehold” i stedet for en idrætsforening og så vil jeg gerne have flere gode oplevelser. Jeg er meget interesseret i at rejse til USA, fordi jeg gerne vil udfordres og få nye oplevelser. Så har det også altid været min drøm at rejse alene ud til et fremmed land. Jeg har meget høje forventninger til opholdet. Jeg vil gerne udbygge mit engelsk så meget som muligt, møde nye mennesker, opleve en ny kultur, prøve de forskellige sportsgrene som ikke er så udbredte i Danmark og jeg vil gerne have en oplevelse for livet.
Det er gratis at oprette en konto