Det var en kold aften i maj. Jeg sad på den lille altan, hvor der kun lige var plads til en lille havestol. Havestolen jeg sad på var gammel og hvid. Muggen havde allerede indtaget nogle af hjørnerne. Jeg kiggede ud over stor København, det var så smukt med bil lys, gadelamper og diverse vinduer. Jeg slukkede min cigaret, det lille askebægre var helt fyldt. Det var et jeg engang havde fået af min bror. Det var kedeligt og grimt med skønhedsfejl mange steder, men det var mit ynglings. Jeg åbnede min tredje pakke i dag, og tændte min 41. cigaret. Jeg havde prøvet det her mange gange før. Det skete ca. én gang om måneden. Én gang om måneden sad jeg, og havde ondt af mig selv. Jeg hadet alle de mennesker der var blevet til noget, og havde et normalt familie liv, med rækkehus, lille gravhund og Volvo. Jeg sad og havde ondt af min store fejl af et liv. Uden hverken kæreste, familie eller Volvo. Jeg kunne tydeligt huske det første sexopkald jeg havde lavet. Det var en af mine veninder, der ringede til mænd, og havde telefonsex. Det gav godt, og hvad kunne der ske? Man kunne bare lukke opkaldet, hvis du ikke havde lyst. Det gik fint, men når man er fuldtids ryger -uden uddanelse- er det ikke nok. Jeg fandt hurtig ud af, at det gav godt, at være side 9 pige. Der sker jo ikke noget ved, at de bare kigger. Men når du har snakket med de mest vamle mænd, poseret på de mest kinky måder. Kan det næsten være lige meget om du giver dem frækt selvskab. Det giver godt, men jeg bliver aldrig et helt menneske igen. Så her sidder jeg, på min lille altan, og hader livet, fordi det hader mig. Hver måned prøver jeg at dræbe mig selv, med 80 smøger på en dag og diverse vodka flasker. Hvor jeg dog bare hader lykkelige mennesker. Af [NAVN A]
Det er gratis at oprette en konto