Vilde sportslige udfoldelser og livsfarlige oplevelser hører til mange menneskers levevis og hverdag.Frygtløse kaster de sig ud i faldskærmsudspring, bungeejumping, bjergbestigning og andre ekstreme sportsgrene som absolut kun er for de modige.Disse personer opfattes enten som komplet dumme eller det stik modsatte nemlig som forbilleder, der er symbolet på at alt kan lade sig gøre, bare man vil.Deres dumdristighed, mod eller hvad man nu vil kalde det strækker sig til det yderste, og mens adrelinen pumper rundt i kroppen som flokke af lynhurtige hvepse, nyder de hvert eneste sekund.De skænker ikke livet en tanke, hvad de kan miste ved disse udfordringer er ikke spørgsmålet, men hvad de kan få ved at kaste sig i uvisheden om de stadig kan kysse deres børn farvel næste dag, er rettere spørgsmålet.Hvis man tør tage chancen, hvis eventyrlysten driver en så langt ud at familierne hjemme i stuerne tænker: "Hold kæft en idiot," så har man virkelig forstået begrebet, at overvinde sig selv ud over det sædvanlige.Disse, for nogle unormale personer, lever livet fuldt ud, de tænker ikke på konsekvensen ved at hoppe ud fra et fly i mange meters højde, og nærmest svømme på de tågelignende skyer, deres mål er spænding og måske muligheden for en erstatning for noget andet.At kravle op ad en lodret klippevæg uden at vide om snoren nu holder, eller at riverrafte ned ad en livsfarlig flod hvor strømmen er så stærk at hvis man falder man ud, kan man godt vinke farvel til livet, det kan for nogle tidligere stofmisbrugere føles som en slags erstatning.Et lovligt stimulerende og grænseoverskridende stof kan nemt blive en af disse sportsgrene istedet for rusmidler som ecstacy, amfetamin osv.Mennesker som indtager stoffer på f.eks. diskoteker, søger i virkeligheden efter noget overvældende, noget som kan give det sus i maven som vi alle inderst inde elsker, noget som har en spænding og intensitet udover det normale.Denne rus kan både fås som lovligt og ulovligt stof, men har man mod nok til at prøve det lovlige?Jeg ville dog mene at hvis en 15 årig dreng/pige tør proppe en måske dødelig pille som mest af alt minder om en tikkende bombe i munden, så burde de også kunne springe ud fra en kran, hvor de i det mindste har en livline... En snor som binder dem fast til livet!Årsagen til at mennesker tør at kaste sig ud fra fly, tør at riverrafte og bestige høje bjerge som Rocky Mountain og Mount Everest, er simpel:Deres liv skal være anderledes end andre menneskers. Når de bliver gamle, vil de kunne tænke: "Sikke et liv, jeg har gjort alt det, jeg gerne ville, og jeg fortryder intet!"Jeg tror at meningen med livet, at få det bedste ud af det, simpelthen vise sine medmennesker sin intensitet og mod til at gøre det, som de aldrig ville turde.Utrolig mange personer ville ikke risikere deres liv på en få minutters oplevelse, men måske er det det som skal til for at få det mest fuldendte og sjoveste liv?'Lev livet mens du kan'. Dette ordsprog lever mange af disse udøvere nok efter, der skal ikke gå noget til spilde, for selve livet er jo ikke særlig langt.Når jeg kører i en vild rutsjebane i Tivoli mærker jeg suset flyve gennem min krop, og glemmer alt omkring mig.Det er en fed fornemmelse at sidde i f.eks. det Gyldne Tårn, kigge ud over de micro små huse som ligger i København, og vide at man faktisk er 60 meter oppe i luften.Der løber utrolig mange tanker igennem hovedet på en, kommer man nu levende ned? Var det dumdristigt at sætte sig op i denne maskine?... Og pludselig mærker du suset helt nede fra fødderne og op til hovedet.Det fede kick ved at falde og falde, lige indtil det hele er overstået og du står glad og lettet på den sikre landjord og tænker: "Hold kæft hvor er jeg god!"Disse tivolioplevelser kan selvfølgelig relatere til mange andre spændingsrige oplevelse man kan komme ud for, f.eks. ridning.Du holder ude ved startlinien, ser på alle springene som smukt er pyntet med grønne planter og malet med rød/hvide streger, og venter på at det er din tur til at vise hvad du kan.Startsignalet lyder, hjertet banker hurtigere og hurtigere, og i takt med hesten rummelige og store rytme nærmere du dig hurtigt det første spring.I det hesten sætter af, og med sin enorme kraft stiger op over den høje forhindring, mærker du det sus i maven præcis ligesom Bungeejumperen og bjergbestigeren!I stedet for stimulerende og langt farligere stoffer, burde unge finde sig en vild sportsgren at dyrke... Og - så kan vi se hvor meget de egentlig duer til!Vi mennesker er alle forskellige, nogle har nerver af stål ligesom supermand og begiver sig uden at blinke ud i de nervepirrende nye sportsgrene fra USA, mens andre tænker mere over tingene og kommer tilsidst frem til den konklusion: "Nej jeg må hellere lade være, det er jo farligt!"Men ligemeget hvilken gruppe vi hører til, vil vi altid have brug for en form for spænding i vores liv... På den ene eller anden måde!I fremtiden ser jeg helst at unge mennesker vælger det lovlige stof kaldet adrelin i stedet for de ulovlige rusmidler ude på markedet.
Det er gratis at oprette en konto