Karen Blixen (1885 – 1962) fik sin egenskab, som forfatter og storyteller bekræftet i Afrika. Hun var fascineret og inspireret af de indfødtes fortællertradition. I begyndelsen fortalte hun sine eventyr til de europæiske gæster og de indfødte på farmen. Senere hen, da tiderne på farmen var hårde, begyndte hun at skrive historierne ned.
”Jeg var ung, og for at leve maatte jeg samle mine Evner om noget, hvis jeg da ikke skulde hvirles helt bort med Støvet, der stod op i høje Støtter paa Vejene, eller med Røgen over Sletten. Jeg begyndte om Aftenen at skrive Historier og Eventyr, som kunde tage mine Tanker langt bort til andre Lande og Tider.” (DAF, 82)
Disse værker, som hun nedskrev på farmen blev udgivet efter hun var vendt tilbage til Danmark, heriblandt ”Et Vintereventyr” og ”Syv Fantastiske Fortællinger”. Af selvbiografiske værker udgav hun ”Den Afrikanske Farm” i 1937 og ”Skygger paa Græsset” i 1960, men den er ikke som man normalt karakteriserer en selvbiografi med kronologisk oplevelser. Begivenhederne er derimod sat sammen på en skødesløs måde, lidt efter lidt, sådan som hun nu er kommet i tanke om dem.
Jeg vil analyser og fortolke Karen Blixens værk ”Den Afrikanske Farm” med henblik på at vise mødet med de indfødte og naturen, og hvilken betydning det får for hendes skæbneopfattelse. Jeg vil endvidere redegøre for hendes fortællerstil.
Det er gratis at oprette en konto