Vækkeuret ringede. Jeg så på uret, klokken var lidt i syv. Jeg slog det ned på gulvet, vendte mig om på siden, og sov videre. Et kvarter senere gik jeg træt ud af sengen. Det var tirsdag, jeg gad ikke i skole. Jeg gik ind for at se til min mor, men hun var ikke i sin seng. Jeg kiggede ind i stuen. Der lå tomme øl og vinflasker smidt på gulvet overalt, og min mor lå og sov på sofaen. ”Ork, jeg gider ikke det her pis længere!” Sagde jeg surt. Jeg sparkede nogle flasker væk, så jeg kunne komme hen til sofaen. ”Mor, nu tager du dig sammen!” Hvæsede jeg. Hun åbnede øjnene, men to sekunder senere sov hun igen. Jeg lod hende ligge, og gik ind på mit værelse igen. Jeg tog noget slidt og beskidt tøj på, og fjernede nogle bøger fra gulvet. Under bøgerne kom min dukke til syne. Den eneste ting jeg havde tilbage fra min far. Han gav mig den, da jeg var helt lille. Da jeg var fem år gammel, rejste han fra min mor og jeg, uden at have sagt det mindste om det. Vi havde hverken hørt eller set noget til ham siden. Jeg gad ikke snakke om ham, for jeg syntes ikke, han kunne være det bekendt overfor os. Men på en eller måde, forstod jeg ham godt alligevel. Jeg ville heller ikke, kunne have holdt min mor ud, hvis jeg var ham. Hun bestilte ikke andet end at drikke! Jeg gik ud i køkkenet, åbnede køleskabet, og sukkede tungt. Der var ingen mad. Jeg gik ud i garagen, fandt min cykel, og cyklede i skole.
Det er gratis at oprette en konto