1 / 2 sider - klik for at bladre

Et levende helvede

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Et levende helvede er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (646 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 25. marts 2015.

En gribende novelle, 'Et levende helvede', skildrer en families dybe sorg og fortvivlelse, da de konfronteres med Peters uhelbredelige kræftsygdom. Fortællingen følger forældrene Julie og Søren samt deres spæde datter Silje, mens de navigerer i tabets lammende virkelighed og forsøger at finde styrke i hinanden.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
En vellykket og gribende novelle, der skildrer en families sorg og tab. Godt sprog og stærk følelsesmæssig skildring.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
12
Fuldstændighed
12
  • familie
  • følelser
  • håbløshed
  • kræft
  • novelle
  • sorg
  • sygehus
  • tab

Familiens blik blev udtømt for følelser. De blev helt stille, og deres kroppe blev kolde som is. De følte ikke mere. Julies krop kollapsede, og alle hendes muskler blev spændt som en bue. Hendes gråd var utålelig og fyldt op med sorg. Nyheden om Peters intensiverende kræftsygdom lammede den ellers så lykkelige kernefamilie. Peters mor Julie blev fortabt i det dunkle og fugtige venteværelse, som grænsede op til Peters stue. Hun var ude af stand til at indse, at hun stadig skulle være mor for Silje. Sorgen virkede uoverkommelig. Som et dybt, mørkt hul man aldrig kunne komme op af. Søren var klar over, at han var tvunget til at være den stærke, og føre familien over på den anden side. Han tog sin kone i hånden, og støttede hende op på en af de granskovsgrønne stole i venteværelset. Hun kunne ikke åbne øjnene, og hendes hånd låste sig fast om hans overarm. Silje lå uforstående i sin babyblå barnevogn og stirrede op i det duehvide loft med sine uskyldige blanke øjne. Lægerne gik respektfuldt ud af lokalet, og lod den ulykkelige familie sørge i fred.

Efter nogen tid med en dræbende stilhed hvor Julies greb ikke havde løsnet sig fra Sørens overarme, åbnede hun langsomt sine øjne. Hun forberedte sig stille og roligt på at fremstamme en sætning til Søren. ”Men han…….” Hun nåede ikke at sige mere. Tanken om at skulle indse dét, gjorde hende grædefærdig, og hun lagde sig i fosterstilling hen over Sørens lår, hulkende og ude af stand til at forstå situationen. Sørens blik havde under hele episoden været fastlåst på et billede i den anden side af rummet. Det var et mørkt maleri af en sandstrand med kraftfulde bølger, som skyllede op på sandkanten. I momenter gav den ham fred, men tankerne vendte hurtigt tilbage. Han havde ikke været til stede på noget tidspunkt, efter de havde fået overbragt nyheden. Hans blik, tanker og følelser havde forvirret fløjet rundt, uforstående og sørgmodige. Han vidste at rollen som den stærke, ville smuldre inden kort tid. Når facaden faldt, ville han være lige så skrøbelig som Julie.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver