”For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et ørneæg, når man er vokset op i andegården”. Klavs ser ud som en ørn, men føler sig i virkeligheden mere som en and, da han endelig havner ude i den store verden, ønsker han kun en ting og det er at komme tilbage til andegården. Jeg vil først redegøre for Henrik Pontoppidans forfatterskab. Dernæst vil jeg analysere, hvor jeg vil tage udgangspunkt i en novelleanalyse. Jeg vil i min analyse komme ind på: genre, fortællertype, resume, personkarakteristik, miljøkarakteristik tema og budskab. Til sidst vil jeg perspektivere til det moderne gennembrud og ”Den grimme ælling” skrevet af H.C. Andersen i 1843.
Nu vil jeg redegøre for hvem, Henrik Pontoppidan (1857-1943) er. Han er en af de store forfattere i det moderne gennembrud. Hans far var præst og havde en lille menighed i Randers, hvor han prædikede en mørk og syndsbetonet kristendom, som senere blev Henrik Pontoppidans vigtigste tema i hans forfatterskab og udgangspunkt for hans kritik af kristendommen. Pontoppidan tog tidligt afstand fra faderens form på kristendommen, da hans studievalg udtrykker en protest mod hjemmet. I 1873 tager han realeksamen og begynder derefter at læse til ingeniør på Den polytekniske Læreanstalt i København. Han færdiggør studiets 1 del i 1877, men han springer fra før den endelige eksamen på 2. del, da han finder ud af at han vil være forfatter. Pontoppidan debuterer i 1879 med den lille fortælling – Kirkeskuden. I de første par bøger udfolder han den mest barske og kompromisløse kritik af forholdene på landet. Realisme og ironi er nøgleord for Henrik Pontoppidans forfatterskab. Hans noveller varierer i temaer som arv kontra miljø. Han gik meget op at skrive om menneskets forhold til sin opdragelsesmæssige og kulturelle arv og det andet tema var naturen – og kvinden der til en vis grad, kan hele den splittelse, som det moderne samfund påfører individet.
Det er gratis at oprette en konto