Hop hop hop lød det i kor fra skolegården, alle børnene stod og råbte. Philip stod og tænkte på hele sit liv og de seneste måneder, hvor han havde været meget udenfor. Han kunne ikke komme på nogle gode ting, der skulle forhindre ham i at hoppe. Men alligevel var det svært for ham, han turde det ikke. En af drengene nede i gården råbte ”spring nu, vi har ikke hele dagen”. Philip kiggede bare på ham, han forstod ikke, hvorfor han overhovedet råbte det, de kendte jo ikke i hinanden. Philip gik stille og roligt bagud, selv om han vidste, at lige så snart han kom ned fra taget, ville de alle sammen drille ham med, at han ikke turde hoppe. Da han kom ned, skyndte han sig hjem, uden nogen lagde mærke til det.
Næste dag cyklede han i skole i god tid for at få en af de bagerste pladser i klassen, så der ikke var så mange, der ville drille ham med det, der skete i går. Da han kom ned i skolen, var klassen tom, han satte sig ned bagerst og lagde sine ting på bordet. Så begyndte de andre at komme, alle gik lige forbi ham, som om de ikke havde været der i går. Da timen begyndte, sad han bare og kiggede ud af vinduet og spekulerede på, hvorvidt de andre ville drille ham i frikvarteret. Da timen var slut, blev han bare siddende på sin plads, imens de andre gik udenfor. Han kiggede sig rundt om i klassen, den var hel tom igen, det kunne jo være de havde glemt alt om det. Han blev gladere, for hvis de havde glemt det, var der jo ingen grund til at være ked af det.
Det er gratis at oprette en konto