”Jeg” er fortælleren og hovedperson i novellen. ”Jeg” kan godt lide at lege krig med sin ven der hedder Gert / Nazistens dreng. Det er tyskerne om ruserne, og de skiftes til at være til at være russer. De plejer at lege krig i risøjen for der er der mange træer der er sammenfiltrede, så der er ikke nogle af de voksne som der ka’ se dem. ”Jeg” har engang været hjemme ved Gert hvor han så et billede af Gerts storbror, der stod på bogreolen. ”Jeg” forstillede sig en rigtig soldat i uniform, stålhjelm og skrårem over det helle. En dag tager ”jeg” og Gert over i en forladt grusgrav. De måtte ikke være der for deres mor og far havde sagt de ikke må gå over fordi at skrænterne kan skride. Men det var de jo lige glade med for de skulle jo lege krig, det var et godt sted at være i krig fordi at man kunne logge fjenden ned i grusgraven og så plaffe dem alle uden der er en der slap der fra i live. De kom der hen og ”Jeg” var russer, så han legede at han var en russisk snigemorder. ”jeg” havde Gert lige på kornet. Gert skyder ”Jeg” så han hopper lidt og at faldet ned af skrænten og der kom en lavine af kæmpe stor kampe sten og en af dem ramte lige ved siden at ”jegs” hoved, men ”jeg” slap billigt for han fik kun et hul i knæet. ”jeg” har altid drømt om at blive forhørt, og i drømmen kommer der en stor ulv i sort uniform og ulven bider ud efter ”jeg” men han er vant til død og krig.
Det er gratis at oprette en konto