Svin, køer og får og gæs har været med os lige siden jægerstenalderen og videre til bondestenalderen og frem til i dag.
Lige siden vi lærte at det ku’ spises, har vi danskere altid været glade for muhko og svin. Dengang var en ko på samme størrelse som en stor hund er i dag. Og en gris var også en del mindre end i dag.
Da vi så begyndte at holde dyrene og avlede på dem blev de derved større for hver generation da man kun avlede på de største og bedste dyr.
Mælk drak vi også allerede dengang. Og selvom vi ikke ved hvem den første der valgte at sutte på koens og evt. gedens yver må man sige deres lille stunt har ført noget af et marked med sig i dag. Mælk var på grund af dens korte holdbarhed, et sæson præget produkt.
Dengang før den industrielle revolution havde de hverken fryser eller køleskab. Så man konserverede ved at salte og evt. ryge kødet. Færdig bearbejdet kød blev dækket ind i fedt fra enten gåse-, fåre- eller svindefedt.
Dog kunne man holde mange af madvarerne en smule kølige om sommeren ved at grave dem ned.
Æg har altid været en fast del af vores kost. De er nemme at tilberede og der har altid været rigeligt af dem, bortset fra om vinteren hvor høns ikke lagde mange æg. Høns kræver foder som måske ikke altid har været nemt at skaffe. Men i 1900 tallet blev det mere almindeligt med tamænder. Det forlangte ikke lige så meget foder så de var nemmere at holde. Men der har altid været spist æg fra næsten alle fjerkræ.
Det er gratis at oprette en konto