Jordrespiration og mikroorganismer i Plantagen

I dette forsøg, ses der hvordan der i forskellige jordtyper også findes forskellige bakterier og svampe, og derudover hvilken funktion disse har i forhold til respiration. Jordtyperne er taget hovedsagligt fra Plantagen.

Formål

Formålet med de to forsøg er at påvise, hvor mange bakterier of svampe der er i de forskellige jordtyper, og derudover hvilke jordtyper, der foregår mest respiration i.

Teori

Heden og skoven er to meget forskellige typer af natur. Både de biotiske og abiotiske faktorer er forskellige. Der er stor forskel på jordens surheds grad i heden, nåleskoven og løvskoven. Jordbunden inddeles oftest i enten lerjord eller sandjord, hvor lerjordens overflade er negativt ladet, så det derfor tiltrækker de positive nærringssalte, derudover er mineralerne i lerjord meget små og derfor nemme at nedbryde. Disse bliver nedbrudt og brugt som nærringssalte. Dette er ikke tilfældet i sandjord. Derudover har nedbrydere også forskellige planter de er mere vilde med end andre. Nedbrydere skaber sig energi til at nedbryde ved hjælp af respiration. Nedbrydernes favorit levesteder har også noget at sige i forhold til jordens nærringssalte, da det er nedbryderne der får nedbrudt mineralerne.

I løvskoven er der ikke et særligt stort førnlag. Førnlaget er blade og grene, der ligger på overfladen af jorden, som stadig er genkendelige. I en nåleskov kan førnlaget være helt op til 10 cm tykt, da der er mange garvesyrer i gran, og dette er svært for nedbrydere at nedbryde, og mange nedbrydere kan ikke overleve på grund af dette. Regnormen lever fx ikke i en nåleskov, da pH helst skal være over 5. På heden går det langsommere med at nedbryde end i løvskoven, da jorden er meget sur, og der derfor kun lever svampe, og svampe er ikke særlig hurtige til at nedbryde. Det er derfor, i løvskoven, der findes flest nedbrydere både svampe og bakterier, der vil være mere jordrespiration i løvskoven end på heden.