Sultestrejker: politisk og psykologisk afpresning

Sultestrejker – Den politiske og psykologiske afpresning?

Hvad vil det sige ”at sultestrejke”.

Hvis man ser en sultestrejke i et politisk aspekt, kan man kalde det en form for ikke-voldelig demonstration, hvor man bruger masochistisk udsultning til at fremprovokere skyldfølelse og empati for den strejkende person. Gennem denne personlige empatifølelse, som man opnår gennem sultestrejken, kan man provokere magthaverne til at opfylde de givende krav man har stillet under sultestrejken.

Gandhi og andet eksempel

Når man betragter den politiske sultestrejke i et historisk perspektiv, vil man tydeligt se at majoriteten af dem som sultestrejker er mænd. Vi ser kun enkelte tilfælde hvor kvinder har deltaget i denne type demonstration. Et eksempel kunne være da RAF i 1975 (Rote Armé Fraktion – Mike forklarer) strejkede i deres fængselsceller for at få bedre vilkår frem for deres retsforfølgelse. I denne gruppe var kvinden Ulrikke Meinhoff, der blev så syg under strejken at den vesttyske regering måtte opfylde nogle af de mange krav gruppen havde stillet.

Spiseforstyrrelser

Ulrikke Meinhoffs eksempel er næsten enestående da de ”sultestrejker ” vi oftest ser kvinder udøve i højere grad vil defineres ud fra psykologiske aspekter. Denne type demonstration kalder man spiseforstyrrelser, altså anoreksi og bulimi. I dette tilfælde bruger den unge kvinde masochistisk udsultning til nogle andre formål end politiske. Dog stadig er formålet det samme. Man udsender et råb om hjælp og vil lægges mærke til.