Novellen ”Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark” er fra 2000 og skrevet af Helle Helle. Helle Helle er født 14. December 1965, hun er oprindeligt døbt Helle Olsen. Novellen er fra novellesamlingen ”Biler og dyr”.
Helle er uddannet fra Forfatterskolen. Hun er kendt for sin afmålte, realistiske stemme og tematik. Helle konfronterer læseren med de store spørgsmål og dramaer der ligger under dagligdagens normale vis og med livets absurde mening.
”Der er ikke flere sennepsmarker i Danmark” handler om et kærestepar der skal på ferie i et sommerhus. Det er pigen der kører, men da hun næsten lige har taget kørekortet har hun ikke en særlig god kontrol over bilen. De taler aldrig specielt meget sammen når de er ude at køre, og manden bliver nemt køresyg men kunne ikke nå at tage en pille, da de ikke kunne finde glasset. Undervejs lugter han en krydret lugt som de ikke kan blive enige om er raps eller en sennepsmark. På et tidspunkt får manden det dårligt af lugten så de holder ind på en rasteplads. Mens han er gået ud mellem nogle træer, snakker kvinden med en mand der kører lastbil.
Novellen er kronologisk opbygget og der er ingen flashbacks. Den foregår over nogle timer på en almindelig lørdag formiddag. Kæresteparret er mellem 18 og 20 år fordi ”Hun ikke har haft kørekort så længe” (S. 418 linje 10). Sproget i novellen er let læseligt. Det er en skjult fortæller, da personerne afslører sig selv gennem deres adfærd (S. 418 linje 29-30) ”Det er raps, siger hun og træder hårdt på bremsen lige før et byskilt”. Det er en tredjepersons fortæller eks. (S. 419 linje 15-16) ”Jeg tror lugten kommer fra en sennepsmark, siger han. Nej, siger hun”. Helle bruger sansebilleder for at gøre det lettere for læseren at danne sig et billede af handlingen. ”Det er sådan en lørdag, man kunne ønske sig. Blå himmel drivende skyer. Temperaturen er høj fra morgenstunden. Bilen stryger af sted på de bugtede veje. Græssende køer og skove dukker hele tiden op” (S. 418 linje 7-9). Eller ”Landevejen kløver en stor skov midt over nu. Træerne suser forbi. De passerer en rasteplads, hvor en større familie er ved at sætte termokander på bordet” (S. 419 linje 37-39).
Det er gratis at oprette en konto