Vi sidder og spiser vores mad, men jeg kan ikke lade være med at kigge på hende den søde servitrice, men jeg siger ingen ting.
’’Skal jeg følge dig hjem eller noget?’’ siger jeg for at virke høflig. ’’Ja det må du da gerne, jeg håber du vil med op og ha’ en kop kaffe’’. Vi går ind af døren til hendes lejelighed, og så kommer hendes kat, den er ikke den pæneste i verdenen, så den passer godt til hende.
Hun står i køkkenet, mens jeg sidder inde i stuen sammen med hendes grimme kat. Den bliver ved med at gnubbe sig op ad mit ben, på samme tid savler den. ’’Ej hvor jeg dog hader katte’’ hvisker jeg til mig selv. Heldigvis hører hun det ikke, og jeg når lige at få det sidste katte savl af mit ben lige før hun kommer ind. ’’Jeg håber du kan li’ Nes-kaffe, ellers har jeg kun te’’ siger hun mens hun tager en bid af sin flødeskumskage. ’’Kan jeg ikke få en ske?’’ Mens hun er væk, springer katten op på bordet og begynder at slikke skummet af kagen. Hun siger at den ofte spiser af hendes tallerken. Jeg havde den værste kvalme, jeg følte rummet snurre rundt. Og så husker jeg ikke mere før jeg vågner den næste dag.
Det er gratis at oprette en konto