Indlæring og hjernehalvdelene

Formål: (stjerneforsøg) At studere elementære forhold omkring indlæring med spejltegning som eksempel.

(kortforsøg) At undersøge sammenspillet mellem de to hjernehalvdele.

Hypotese: (stjerneforsøg) Når vi lærer noget nyt, dannes der nye synapser i hjernen.

(kortforsøg) De to hjernehalvdele opfatter ting forskelligt, så det tager tid for dem at blive enige.

Teori: (stjerneforsøg) Hjernen er opbygget af omkring 100 milliarder nerveceller, der er forbundet i et net af tynde tråde, som kaldes "synapser". Når vi husker eller lærer noget, opbygges der sammenhænge mellem nervecellerne. Når to nerveceller aktiveres på samme tid, åbnes der for en strøm af calcium ioner, der flyder igennem synapsen - altså forbindelsen mellem de to celler. Calcium ionerne gør synapsen stærkere, så der bedre kan sendes signaler imellem de to nerveceller en anden gang. Normalt er der lukket for strømmen af calcium ioner gennem synapsen, men på nervecellen sidder der små modtagere, der opfanger signaler fra andre celler. Hvis der kommer signal fra en anden nervecelle samtidigt med at den celle, som modtageren selv sidder på aktiveres, så lukker modtageren op for strømmen af calcium ioner mellem de to celler. Det ændrer sig med alderen, hvor længe der må være mellem impulserne fra to nerveceller for at modtageren vil åbne for strømmen. Når man er ung, kan der gå op til et kvart sekund. I en ældre hjerne må afstanden mellem to impulser ikke være mere end en tiendedel sekund. Man kan sige det sådan, at der åbnes et vindue mellem cellerne, men jo ældre vi bliver, des kortere tid står det åbent, og des sværere får vi ved at huske og lære nyt.