Øster Jølby: Vækst, vækkelse og grundtvigianisme på Mors

Oversigtskort over sognene på Mors

Øster Jølby er markeret med rød plet

Kilde: Trap nr. 15

Indholdsfortegnelse

Indledning 3

Litteraturvalg 4

Forskningsoversigt 6

Max Weber og Protestantismens ånd 8

1800 til ca. 1840 - Vækkelsen på Mors 9

Forhistorie10

Vækkelsen11

Søndergaard20

Nadverens betydning for det vakte samfund22

Ø. Jølby i komparativt lys23

Infrastruktur23

Bonitet27

Vækstens karakter30

Sammenfatning af komparative studier35

1840-187036

Ø. Jølby i et vækstteoretisk perspektiv37

Perspektivering til Frøslev-Mollerup sogne. 40

Ø. Jølbys institutioner43

Frimenigheden44

Galtrup Højskole45

Forsamlingshuset og Præstbro50

Enkeltpersoner som faktorer52

Konklusion 54

English abstract58

Litteraturfortegnelse62

Bilag65

Indledning

Historien om Øster Jølby kan ikke fortælles som en traditionel sognehistorie, og traditionel landbo- og brugshistorie kommer også til kort. Dertil har grundtvigianismen spillet for stor en rolle. Alligevel ser jeg, som udgangspunkt, opgaven som havende landbohistorisk karakter.

Begrundelsen for at kaste sig ud i en større redegørelse for den historiske udvikling i et lille sogn på Midtmors ville være tvivlsom for de fleste andre tilfælde end Ø. Jølbys, men i dette specifikke tilfælde er der flere gode grunde. Folketællinger viser, at sognet havde 79 sjæle i 1801 og var øens mindste, og i 1901 315. I skrivende stund er landsbyen den største bebyggelse på Mors fraset Nykøbing. Desforuden bevirkede den grundtvigianske vækkelse, at Ø. Jølby blev et nationalt samlingspunkt, hvor enhver med respekt for sig selv skulle tale i det ottekantede forsamlingshus – i daglig tale blot ’det ottekantede’. Valget af 1801 som historisk bagkant på opgaven er baseret på, at stavnsbåndet blev afskaffet med landbrugsreformen i 1788. At spekulere i vækst inden dette tidspunkt ville i mindre grad give mening, idet mobiliteten på landet var meget lav.