På Slagelsegade har det kommende ægtepar Eva og Simon, en lejlighed. Her starter novellen. Fortælleren giver en beskrivelse af de forestående begivenheder, der skal holdes polterabend. Men han er ikke selv med. ”Det var først senere, jeg selv kom ind i billedet” (linje 1, s. 81). Parret bliver vækket af vennerne. Veninderne Hanne og Iben har besluttet, at Eva skal køres til Rådhuspladsen af to rockere. Dagens program står på bodymassage, middag og der er virkelig gjort noget ud af det. Simon bliver fyldt med masser af sprut og tager derefter også til København.
I toget på vej til København sidder fortælleren, godt gemt væk bag sin avis, dog i samme kupé som Simon og vennerne. Herfra observerer fortælleren, hvordan vennerne tvinger så meget alkohol i Simon, som der er muligt. Stemningen bygges op og der hygges til musik fra folkeskolen, festerne og militæret. De mindes gode gamle dage og søger tilbage til fælles interesser, ”dengang de var et fællesskab.” (linie 7, s. 84). Men der er noget der virker bizart, en slags falskhed.
Det virker som om fortælleren ved hvad der skal ske. Han sidder på én af Nørgaard brødrenes snobbarer og venter, som han selv siger det. Vennerne er nået ind på hovedbanegården og placerer Simon i en guldstol på perronen. De udnævner ham som konge, ”Simon er Kongen” (sidste linje s. 85). Simon bliver kastet rundt i omgivelserne og når både at blive fulgt rundt af en narkoluder, få en tur i Storkespringvandet og tvunget ned i en kravlegård. Fortælleren har et klart overblik til begge gågader og han tyder at noget vil gå galt og det sker!
Det er gratis at oprette en konto