Kære Far… Det er nu et års tid siden Nanna og Jeg rejste til København. Jeg håber du har det godt i Gyllev, vi har det i hvert fald godt i København. Vi har været en tur i Tivoli og prøver samtlige forlystelser i hele parken. Nanna, Morten, Sofie, og Jeg havde en dejlig tur, og det er dejligt at være her over. Morten har lovet os at vi skal til på en rejse til Grækenland til sommer. Det bliver bare så spændende at komme ned og se de smukke øer, og få noget græsk mad. Selvom Nanna ikke er meget for fremmede mad, og flyveture, har vi alligevel fået lokket hende med der ned. Vi skal rigtig ned og nyde solen og opleve en helt masse anderledes ting. Morten har også sagt at vi skal en tur ud og sejle i en kæmpe stor båd. Den skulle vidst være meget luksuriøst, med både spabad, swimmingpool, og med egne tilhørende vandscootere. Vi glæder os begge rigtig meget, da vi aldrig nogensinde har oplevet at komme ud og rejse. Så vi ser begge meget frem til den store oplevelse det må være at opleve en anden kultur og et helt andet klima. Nanna er begyndt i skole her over. Hun er lige startet i ottende klasse, og er meget glad for det. Hun har allerede et af skolens højeste gennemsnit i forhold til hendes klassetrin, og hun har fået mange nye venner, og veninder. Ved siden af lektier og skolen ridder hun på en rideskole lidt udenfor København, som hun også er meget glad for. Hvad angår mig selv, så er jeg startet på Handelshøjskolen og har sideløbende et job som piccolo i Mortens IT firma. Jeg nyder virkelig tilværelsen her i København. Det har været ligesom at starte på en frisk, starte helt fra bunden. Vi er blevet taget rigtig godt i mod af både Morten og Nanna, som har været som forældre for os. Jeg har stadig mine savn efter mor, og det går nok aldrig væk. I går sad jeg stille for mig selv og kiggede op på en BA342 på vej imod Gyllev, og fik lyst til at skrive et brev til dig, bare for du skal vide at vi har det godt.
Det er gratis at oprette en konto