FORMÅL:Formålet med denne rapport er vise hvorledes hvert enkelt mutant-gen nedarves. (3:1 spaltning) og hvorledes to mutantgener nedarves samtidig (9:3:4 spaltning.) MATERIALER OG METODE:- 1 frøpose (kimplanter) med ca. 200 frø. (i vores tilfælde 256)- 4 beholdere- vand- jordVi lagde jord i beholderne, tilsatte vand, plantede frøene. Ca. 64 i hver bakke. Så satte vi folie over beholderne for at holde på fugtigheden og satte derefter beholderne i vinduet, så de ville få sollys. Efter et vis antal dage, talte vi planterne for at se hvor mange antal planter, der var af hver fænotype og fik disse resultater:To-genspaltning:
Bakke 1: 28 grønne, 5 gule, 13 hvide, . 46 i alt.
Bakke 2: 31 grønne, 14 gule, 11 hvide, . 56 i alt.Bakke 3: 34 grønne 11 gule og 9 hvide. 54 i alt.
Bakke 4: 32 grønne, 8 gule, 13 hvide. 53 i alt.
Viridis: klorofylmutanter i byg:
Bakke 5: 19 grønne, 8 gule. 27 i alt
Bakke 6: 11 gule, 21 grønne. 32 i alt.
Bakke 7: 13 gule, 19 grønne. 32 i alt.
Albina:Bakke 8: 26 grønne, 8 hvide. 34 i alt.
For at få de frø, som vi skulle bruge nemlig AaBb, har forskerne på RISØ, parret nogle specielle genotype planter, så det kom til at passe.Man kan se ved at aflæse på skemaet med genotyper (s.2), at det processen kun ville kunne lade sig gøre, hvis ”forældrene” er enkel-heterozygote. For at få AaBb planter ville følgende kombinationer af forældre være: AaBB og AABb.
Det er gratis at oprette en konto