Første mand på månen: rumkapløbet og den kolde krig

I perioden efter 2 verdenskrig og langt frem i 1950erne levede den amerikanske befolkning i en sikker overbevisning om, at USA teknologi var den bedste set til dato i verden. De mente særdeleshed at de var deres koldkrigs fjender i den tilbagestående kommunistiske verden overlegende. Men da amerikanerne den 4. oktober 1957 hørte at sovjet havde sendt satellitten sputnik i kredsløb omkring jorden, som de første i verdens historie. Det kom som et kæmpe chok for USA, at sovjet havde sendt en satellit i kredsløb. For hvis de kan sætte en satellit i kredsløb, kan de nok også sende en brint- og en atombombe mod USA. Så USA var meget nervøse for at den kolde krig ville blive en meget varm krig. Den 6. december led USA endnu et stort nederlag, da de sendte Vanguard-raket op, men den sprængte i luften kort tid efter den havde forladt jorden. I USA befandt sig imidlertid en tysk mand ved navn Wernher von Braun, som var kendt for at have konstrueret den raket, som under navnet V-2 havde skabt rædsel under Anden Verdenskrig. Von Braun kunne sandsynligvis godt ha sendt en satellit i kredsløb for flere år siden, men han ville ikke ha at verdens første satellit skulle opsendes af en tidligere nazist. Von Braun fik under omstændighederne en nu chance. Han sendte Amerikas første satellit i kredsløb den 31. januar 1958, som genvandt lidt af USA selvtillid. Det skulle visse sige at det her var en god ting for Von Breum, for han bliver senere chefkonstruktør på måneraketten. Sovjet kom endnu en gang først ved at sende Juri Gagarin (i Vostok 1) i kredsløb omkring jorden, som det første menneske i historien. Det var endnu en kæmpe ydmygelse for USA. På dette tidspunkt havde USA fået ny præsident John F Kennedy, efter 8 år med republikaneren Dwight D. Eisenhower ved magten. Kennedy proklamerede den 25. maj 1961 at USA skulle være den første nation til at sætte en mand på månen. Hele måneprojekt skulle visse sig at blive en meget dyr omgang. Hele 20 milliarder blev der brugt på projektet, fordi den amerikanske kongres ikke ville ha at Sovjet skulle komme først. Projektet blev varetaget af NASA (The National Aeronautics and Space Administration). Selve hoved projektet blev delt op i flere delprojekter, første etape var at få en mand i kredsløb, det lykkedes den 20. februar 1962. Senere hen sendte man forskellige ubemandede sonder op på månen for at sondere terrænet. I perioden august 1966 til august 1967 foretog sonden Lunar Orbiter en total affotografering af hele månens overflade. Månerejsen skulle iværksættes via Apollo-projektet. En tretrins Saturn V raket skulle bringe Apollo-kapslen i kredsløb omkring jorden, med tre astronauter ombord og i 185 km over jordens overflade. Herefter skulle Apollo-modulet accelerer fri af jordens tyngdekraft og derefter rejse de 384.000 km til månen, hvor de skulle gå i kredsløb omkring jorden. Det var så den 16. juli 1969 det skete. Apollo 11 bliver opsendt fra Kennedy Space Center i Florida, med en besætning på tre astronauter Neil Armstrong, Edwin Aldrin og Michael Collins. Fire dage efter opsendelsen landede Armstrong og Aldrin i månelandingsmodulet Eagle i Stilhedens Hav på månen. Det var så den 21. juli 1969 det skete. Neil Armstrong kravlede ud af månelandingsmodulet med de berømte ord: ”That's one small step for a man, one giant leap for mankind.” USA gjorde det umulige, de havde fået en mand på månen som den første nation i verden. Kennedys ønske var gået i opfyldelse, de kom før Sovjet til månen.