I slutningen af 17oo-tallet havde Danmark en af Verdens største flåder og dermed en stor velstand både i og omkring Danmark men også i meget fjerne egne. Dette ændredes med Slaget på Reden i 1801, hvor vi blev angrebet af englænderne, 1807 mistede vi vores Verdensflåde til England, i 1813 gik staten bankerot og i 1814 tabte vi Norge og Sverige. Især tabet af Norge gjorde at vi fik meget svær ved at få adgang til de norske råstoffer. Dette problem blev løst på 2 forskellige måder.
1: Udvikling af moderne teknik og nye industrielle produktionsformer. Dampkraften kom også til at spille en rolle i den gennemgribende udvikling af transportnettet som fandt sted i samme periode. Dampskibe krydsede for første gang Storebælt i 1828 og der blev oprettet en damprute mellem København og Holsten. Den efter vore dages målestok klodsede og uproduktive dampmaskine var også forudsætningen for det jernbanenet der afløste hestevognen som den tids hovedtransportmiddel. Danmark var dog i mange år fremover stadigt et landbrugsland, men nu blev de gamle redskaber skiftet ud. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet. Det banede vejen for en langsom overgang fra det gamle landsbyfællesskab til en unik dansk selvejerbonde-kultur skabt af. I 1820´erne begyndte priserne og efterspørgslen på korn igen at stige. Dette gjorde det muligt for den nye danske selvejerbonde gennem hårdt arbejde og opfindsomhed at nå en ny økonomisk selvbevidsthed. Men den industrielle revolution skabte også større og større byer. Og disse store bykulturer skabte længsel efter deres modsætning: naturen. Længslen efter naturen og "det naturlige" begyndte således i slutningen af 1700-tallet. Vore dages naturideal indeholder en forestilling om uberørthed. Der må helst ikke være spor af den moderne civilisation i vores naturbilleder.
Det er gratis at oprette en konto