Løg er en plante, og består derfor af planteceller. Planteceller indeholder fuldstændig ligesom dyreceller arvemateriale, som består af deoxyribonukleinsyre, også kaldet DNA. Igennem forsøget ville jeg udskille DNA fra et tilfældigt løg.
For at kunne udskille DNA fra løget, blev jeg nødt til at nedbryde løgets cellemembraner og cellevægge. Jeg nedbrød cellemembranerne i løget ved hjælp af blandingen af opvaskemiddel og salt, og til at nedbryde cellevæggene brugte jeg en blender. DNA’et fra løget var nu blevet frigjort i væsken, men for at ”hive” DNA’et ud af væsken bestående af salt, opvaskemiddel, vand og hakkede løg filtrere jeg blandingen. Efter filtreringen havde jeg vand, DNA og vandopløselige proteiner tilbage i bægerglasset. Sidst i forsøget påførte jeg et lag iskoldt ethanol (93%) på løgekstrakten i bægerglasset. Den kolde sprit gjorde at DNA’et udfældede fra løgekstraktet og fik DNA’et til at stige op og blive synlig. DNA’et kom til syne som små hvide tråde i bægerglasset. (se figur 1).
Figur 2:
DNA streng
DNA har struktur som et dobbelthelix. Mange sammenligner DNA’s struktur med en vindeltrappe, hvilket ikke er en ringe sammenligning. (se figur 2) DNA’s helt præcise funktion og måde at fungere på, er i dag ikke 100% fastlagt. Men mennesket har inden for de seneste 50 år via forskning fundet ud af utroligt meget om DNA og dets funktion. Man ved eksempelvis, at DNA er en central del af os mennesker. Sammen med miljøet (omgivelser, kost, osv.) ”styrer” DNA hvordan vi mennesker ser ud. DNA har desuden en stor betydning ved cellereplikering, arv af gener og produktion af proteiner (proteinsyntesen).
Det er gratis at oprette en konto