Så gjorde jeg det igen. Fik sagt noget dumt. Fik sagt noget, som skulle være blevet i tankerne, ikke på tungen!
Ønsket om at kunne spole tiden bare 10 sekunder tilbage, får jeg efterhånden et par gange om ugen… okay et par gange om dagen er vist mere præcist. Det er jo ikke fordi jeg mener noget ondt med det, jeg får sagt, men nogen gange er det bare bedst at holde sin kæft! Så ville man slippe for at have skyldfølelse og for at skulle forklarer sig, og man ville slippe for at blande alt muligt sammen. Hvor ville livet være nemt hvis man bare kunne tænke sig om, eller rettere sagt; mit liv ville være nemt hvis jeg bare kunne tænke mig om. Det der med at spole tiden lige 10 sekunder tilbage lyder som en dejlig ting, men tænker man lidt over det, kan det også blive rimelig kedeligt. Altså, jeg ved da godt, at når jeg har allermest lyst til at begrave mig selv, f.eks. når man glider i spisesalen, og lander med et brag lige ned på gulvet, foran en masse mennesker, ja så står der en og griner, hvilket jeg, uden tvivl, helt sikkert selv ville have gjort. Hvis altså det da ikke lige var mig der lå der på gulvet og så helt vild dum ud. Hvis alle altid gjorde det rette. Altid sagde det rigtige. Altid landede på fødderne. Ja så ville verden ikke være så sjov længere. Jeg elsker når min ven lige snubler eller kommer med en dum kommentar, for det er sådan han er, og det er det jeg kan li’. Jeg ville ikke nyde at være sammen med en som aldrig gjorde noget forkert. Det er menneskeligt at fejle. Okay måske modsiger jeg mig selv lidt, men det jeg prøver at forklare er bare, at selvom jeg ønsker at jeg kunne spole tiden tilbage, er det ikke altid det rigtige. Man må leve med de små ting man nu gør og rette dem, hvis det er nødvendigt. Derfor skal man glæde sig ved at kunne holde mund.
Det er gratis at oprette en konto