Skolen, et typisk sted for unge, uvidende børn. 0. Klasse. jeg er cirka 7 år når jeg går ind i en verden fuld af viden. Man aner intet og tror det hele er en leg. jeg bliver vist rundt og taler med fremmede, som mor ellers sagde man ikke måtte. Man står pænt ved siden af, med sine nye sko og kjolen tvunget på, hvor man hellere vil have den anden på. Jeg fik af vide hjemme, at man ikke måtte skabe sig og skulle opføre sig ordentligt. Jeg havde min flotte skoletaske på, med alle de nye ting, som man skal bruge i skolen. Penalhus, blyanter, linealer og alt det man skal bruge. Hvorfor kommer jeg her? Hvad skal man med alle de nye ting? Jeg kommer ind i klassen og alle kigger på en, men mest fordi de vil lege med en. Alle er ens bedsteven. Eller er de? Men fordi man ikke er klar til 1. Klasse går man hele 0. Klasse om igen. Bare med nye personer, og det skulle man leve med, men jeg forstod ikke hvorfor jeg skulle gå om, men det var det jo også lige meget. Var jeg for dum?
Så kommer jeg i 1. Klasse. Far eller mor kommer med for at se den nye klasse, man er kommet ind i. Måske fik jeg en ny lære, som mor eller far så skal hilse på. Man finder sig en god plads, som måske også er helt ny. Nye borde som nu ikke er runde små borde, men nu er 2 mands borde. De begynder at skrive tal på tavlen, som man så skal op og løse. Skal det her gøre noget godt? Hvorfor er det ikke lige meget? Men der får man noget der hedder lektier. De siger det er livsvigtigt at lære. Det er skide nemt og man tror man bare kan det hele. Jeg vil bare være den bedste i klasse og vise man er super klog. Alt er stadig en leg, men det er blevet mere alvor. De begynder at spørge en om noget man ikke helt kan huske, som de så siger bagefter hvad der er. Vennerne er jeg sammen med hele tiden og jeg har måske en rigtig god ven, måske en bedsteven. Man lever stadig i en fantasiverden.
Det er gratis at oprette en konto