Indledning: ’’Jeg forestiller mig, at vejen går tværs over USA.’’ Det står i Helle Helles episke novelle der b.la. behandler emnet drømme, som alle kan relatere til. Efter at have læst ’’Jeg kører frem’’ sidder man tilbage med en følelse af sorgmodighed, men også en lyst til at leve livet, inden at det er for sent.
Analyse:
Fortællesituationen: Teksten er fortalt i 1. person, og teksten er meget farvet af fortællerens opfattelse af hendes omgivelser. Derfor er hun ikke en objektiv fortæller, på trods af at man ikke direkte hører om hendes følelser. Jeg synes, heller ikke hun er objektiv, fordi det er meget åbenlyst at det er hendes dagdrøm, og at hun selv bestemmer handlingsforløbet. Man får en følelse af at være lukket ind i hendes univers.
Manden i ’’Jeg kører frem’’ virker lidt som en statist i fortællerens(hovedrolleindehaverens) drøm. Han bliver beskrevet med ’’ (…) og du drikker og… (…) Du ligger og glor på mig… (…) Du spiser med albuen… (…)’’ Dette får ham til at virke som en slags marionetdukke, men dette virkemiddel virker hverken bestemmende eller ubehagelig. Det er jo fortællerens dagdrøm, og derfor også hende der skal bestemme mandens rolle.
Jeg synes, at novellen er skrevet en smule som en billig kærlighedsroman, fordi fokus er på kvinden, og ’’Jeg gør, du gør’’ dialogen mellem kvinde og mand får spændingen til at stige.
Det er gratis at oprette en konto