Cullinan-diamanten: Verdens største diamant og diamanters dannelse

Minebestyrer Frederick Wells sad på sit kontor i det sene eftermiddagslys og tænkte, at det snart var fyraften. De havde ledt efter diamanter i to år uden at have fundet det store. Det var ikke hans mine, men rigmanden Sir Thomas Cullinan, der havde købt jorden få år før. Så egentlig kunne han være ligeglad.

Verdens største diamantLige da kom en minearbejder løbende ind og stammede forpustet. De havde fundet et stort stykke ’glas’ i en klippe, og Wells burde komme ud og se på det. Få øjeblikke senere stod Frederick Wells med verdens største diamant i hånden, Cullinan-diamanten. 621 gram tung, 101 mm lang, 63,5 mm høj og 50,8 mm bred. Året var 1905, og stedet var Sydafrika. Diamanter er verdens hårdeste, dyreste og måske også flotteste sten. Nogle af dem er tre milliarder år gamle, nogle er lidt yngre – det vil sige en milliard år. De er kommet op til jordens overflade ved hjælp af vulkaner, og de kan få kvinder til at gå fuldkommen bananas. Nogle har farver, nogle er champagnefarvede, og andre er pink eller blå. Faktisk fås de i alle farver, men det er de helt farveløse, der er de mest sjældne. De intenst farvede er nu også vældig populære, selv om de forekommer oftere. Faktisk så populære, at priserne når så astronomiske højder, at de fleste af os bare må drømme om diamanterne. De fleste diamanter er urene og anvendes i industrien som skære- eller boremateriale. Kun ca. 1/3 del af produktionen bruges til smykkesten. Resten bruges i industrien til slibning, boring og savning. Ordet diamant stammer oprindeligt fra det græske ord "adama", der betyder uovervindelig. I det antikke Grækenland betegnede man diamanterne som stjernesplinter eller guds tårer. Diamanternes størrelse bestemmes af dens vægt. Vægtenheden hedder carat, hvor 1 carat svarer til præcis 0,20 gram. selve ordet Carat stammer fra frugtkernerne fra johannesbrødtræet. Dette træs frø vejer altid nøjagtig 0,20 gram og blev brugt som vægtenhed Diamanter er det hårdeste råstof man kender på jorden. Til at slibe diamanter bruges derfor andre diamanter. Oprindeligt er diamanter dannet 150 kilometer under jordens overflade under enormt tryk. En del af jordens indre kullag blev på et tidspunkt udsat for en vulkanagtige varme og et kolossalt tryk, hvorved kulstoffet krystalliserede til diamanter. Visse steder arbejdede lavaen sig op til jordens overflade, hvor den langsomt størknede, og derpå vandrede op til jordoverfladen.