Skyer er et vigtigt naturfænomen, der kan påvirke Jordens klima. Skyer dannes, når en mængde luft indeholdene vanddamp nedkøles til en temperatur, der ligger under luftens dugpunkt. Man kan angive luftens mængde af vanddamp i procent. Når luftfugtigheden er 100 procent, har luften ramt sit dugpunkt. Og så er luften altså så mættet med vanddamp, som den kan være. Det viser sig som en sky eller som tåge.
Man taler normalt om fire forskellige former for skydannelse: konvektion, topografi, fronter og horisontal bevægelse.
Konvektion
Konvektion er, når der sker en opvarmning af jorden, så varm luft på jorden stiger op, mens den kolde luft i atmosfæren synker. Da varm luft har en mindre densitet end kold luft, vil opdriften bevirke, at den opvarmede luft vil stige opad og den afkølede luft synke nedad. Når den varme luft bliver afkølet skabes skyen. Dette sker normalt omkring ækvator.
Konvektion giver også anledning til tordenvejr.
Topografi
Skyer kan også dannes i forbindelse med Jordens topografi. Det kan fx ske i forbindelse med at, luft bliver tvunget op ad bjergkamme eller klippeformationer, hvorved luften nedkøles, og der dannes skyer.
Fronter
Hvis man taler om fronter, er det, hvor varm luft møder en koldere luftmasse. Det forårsager, at den varme luft stiger højere op i atmosfæren, hvorved der dannes skyer.
Det er gratis at oprette en konto