Frederik 6. blev født i 1768 og døde i 1839. Han var søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien. Han blev officielt konge efter Christian 7.s død – men i realiteten havde han været regent siden 1784. I 1790 giftede han sig med Marie af Hessen-Kassel, med hvem han fik to døtre.Frederik 6. havde en trist barndom. Efter at moderen, dronning Caroline Mathilde, og hendes elsker, Struensee, i 1772 blev arresteret, stod den knapt 4-årige Frederik tilbage med en sindssyg far, der var ude af stand til at tage sig af ham. Forståeligt nok blev han et naturligt midtpunkt for en kreds af folk, der ønskede at styrte den regering, der kom til magten efter Struensees fald og moderens landsforvisning.
Frederik 6. blev, efter et kup i 1784, optaget i statsrådet. Magtovertagelsen gjorde ham til kronprinsregent for sin sindssyge far indtil 1808.I 1788 underskrev statsrådet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev bønderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville.Bag stavnsbåndets ophævelse stod godsejer brødrene Ludvig og Christian Ditlev Reventlow, jurist Christian Colbjørnsen og godsejer AP Bernstorff – men sandsynligvis ville reformen ikke være blevet til noget uden kronprins Frederiks store velvilje.
Englandskrigen
Det dansk- norske kongerige var, på grund af sin store flåde, blevet en lus mellem to negle i det engelsk-franske opgør det trak op til i 1807. Danmark forsøgte af al magt at holde sig neutral. Kronprinseregenten Frederik VI, samlede den danske hær i Holsten og opholdt sig selv i Kiel. Han frygtede at Napoleon skulle angribe sydfra for at erobre den dansk-norske flåde, fordi Napoleons egen flåde var gået tabt i slaget ved Trafalgar. Samme frygt havde englænderne, der besluttede at komme Frankrig i forkøbet, da man hørte et falskt rygte om, at den danske flåden var ved at blive gjort søklar.
Det er gratis at oprette en konto