Shan bliver som nyfødt efterladt på en trappe i stedet for at blive kastet i floden. Hun får en chance for et liv af sin mor.
19 år senere stifter hun sammen med sin kæreste en kæmpegæld for at blive fragtet illegalt fra Kina til England. De vil tjene penge for at opfylde deres livsdrøm – et hus med tv, børn og et liv med glade dage. I England arbejder kæresteparret som muslingesamlere sammen med andre illegale indvandrere. De kinesiske muslingesamlere arbejder om natten, fordi de bliver set ned på og generet af de engelske muslingesamlere, der holder til samme sted.
En nat har holdlederen set forkert på tidevandstabellen, og alle muslingesamlerne bliver overrasket af tidevandet. 23 dør ved den store ulykke. Shan føler, at det er holdlederen, Changs, skyld. Hun vil, at han skal have en straf! Politiet bliver blandet ind i sagen. En idealistisk politidame, der undersøger sagen, spørger ind til Shans viden. Shan tør ikke fortælle noget til hende, fordi Chang har truet med at straffe enhver der sladrer. Shan bestemmer sig for at mærke Chang for livet. En dag på muslingebankerne hopper Shan op i traktoren og bakker den tonstunge maskine over Changs ben. Shan vil flygte sammen med sin kæreste Yong, men han bliver chokeret stående ved Changs side og Shan flygter alene. For at hævne sig på Shan får Chang slået Yong ihjel. Han bliver fundet af politiet i en flod dagen efter.
Det er gratis at oprette en konto