Romanen, jeg har valgt, hedder Tusindfryd og er skrevet af Martha Christensen. Den er skrevet i 1984. Romanen handler, som mange af Martha Christensens andre værker, om samfundets problemer. Jeg har valgt bogen, da den er spændende at læse, man får et helt andet syn på ens tilværelsen. Den er svær at ligge fra sig, når man endelig er kommet igang med den.
Forfatterportræt:
Martha Christensen blev født d. 12. juni 1926 i Holsted i Midtjylland. Hun elskede allerede som barn at læse og skrive. Hendes store drøm var at blive bibliotekar, men det lykkes ikke for hende, derfor tog hun en uddannelse som pædagog. Samtidig begyndte hun at udgive små noveller og digte i ugeblade. Gennem sit arbejde som pædagog fandt hun inspiration til sine fortællinger om de udstødte i samfundet. Hun blev først kendt med romanen “Vær god ved Remona” og hun har siden skrevet i over 16 romaner og tre novellesamlinger. Hun skrev sine romaner i et let forståeligt, men noget socialrealistisk sprog. Gennem årene modtog hun mange priser, bl.a. “Boghandlernes gyldne laurbær”. Martha Christensen døde i 1995 efter lang tids sygdom. Hun blev 68 år. Hun nåede aldrig at blive gift eller få børn.
Handling
Bogen handler om Morten, Sara, Frans, Gudrun, Nickie og Ingvar, som er det man den gang kaldte åndssvage. De skal sammen flytte fra deres institution for at lære at bo for sig selv. De flytter ud i et lille kollektiv kaldet ”Tusindfryd”. De bliver kørt af Elisabeth, som er deres plejer. Da de ankommer ved huset, fordeler Elisabeth værelserne. Da Morten og Sara er kærester, er det mest belejligt at de får først sal, hvor de selv har et køkken. De resterende fire skal bo i stueetagen på hver deres værelse. Gudrun skal være mad-mor og sørge for dem i stuen for mad hver dag. Elisabeth orienterede dem om praktiske ting, og gav dem hver en nøgle til huset. De aftalte, at Elisabeth skal besøge dem hver torsdag, og næste torsdag skulle hun medbringe en buket blomster. Blomsterne skal selvfølgelig stå på fjernsynet, da det er alles blomster. Elisabeth kører fra huset, og håber grænseløst at det vil gå godt.
Det er gratis at oprette en konto