”Først kom de for at” er et digt skrevet af en tysk teolog og præst, Martin Niemüller. Digtet blev skrevet i tiden omkring 2. Verdens krig, som fandt sted i Europa fra ca. 1939 – ca. 1945. Danmark blev dog først besat af Tyskland fra D. 9 april 1940 – 5 Maj 1945.
Digtet handler om hvordan Tysklands hær kom og tog folk i de forskellige grupper, ”jeg fortælleren” er hverken, kommunist, fagforeningsmedlem, jøde, sigøjner, eller homofil, han er i en slags gruppe for sig selv. Når der ikke er andre som dig, er der heller ikke nogle til at protestere når de kommer for at tage dig, så er man alene i verden.
Budskabet med digtet er, at man skal støtte op om andre, også selv om de ikke er som dig selv, at man skal lære at acceptere hinanden, hinandens mening og hinandens baggrund. En dag står man selv, i den situation at man har brug for støtte, og hvis man ikke støtter op om folk og samfundet, kan man ikke forvente, støtte den anden vej. Budskabet som jeg ser det er at vi er blevet for egoistiske og ligeglade med hinanden, man kan ikke bare læne sig tilbage og være ligeglad med alle andre, eller det kan man godt, men det er en ensom tilværelse. For da han i digtet var ligeglad med de andre betød det ikke noget for ham at de blev taget, fordi han selv hverken var fagforeningsmedlem, kommunist, jøde, sigøjner eller homofil, men da han så selv skulle bruge hjælp var der ingen. Man ligger som man har redt.
Det er gratis at oprette en konto