”Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist” sitat fra Martin Niemüller.
Hans digt er tanke vækkende, for hvis vi er presset så tænker vi kun på os selev. Det er først når det rammer os selv man skal føle medlidenhed med os, og det er egenligt ikke særlig medmenneskeligt.
Under 2. Verdenskrig var de fleste mest overladt til sig selv og ens holdning, og det betød at hvis ens nabo blev taget så tænkte man ”godt det ikke var mig” , men inderst inde var der nok noget andet man havde løst til at føle.
Selve digtet af Martin Niemüller, som var præst og teolog lyder sådan: Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke kommunist. Så kom de for at tage fagforeningsmedlemmerne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke fagforeningsmedlem. Så kom de for at tage jøderne og sigøjnerne, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke jøde eller sigøjner. Så kom de for at tage de homofile, men jeg protesterede ikke, for jeg var ikke homofil. Da de kom for at tage mig, var der ingen tilbage til at protestere.
Noget af teksten bærer præg af at der er et had fra nazisternes side og det er der jo også noget om hvis man tar nogle af tingene.
Det er gratis at oprette en konto