... stråler solens sidste lys, og rammer hendes hud. Duften fra blomsterne på buskene bliver båret af vinden, og fylder det mørke rum. Lyden af æbler, der ramme den våde jord blander sig med vandets dæmpede rislen et sted i skoven.
Hendes hvide hænder, der hviler på karmen, ryster let. Hendes øjne bevæger sig fra mosset på jorden, til træerne og rågernes baskende vinger på den mørknene himmel. Det er tid til at drage afsted.
Hun svinger benene over karmen og søger fodfæste på den røde, hullede mur. Hun river sig på de skarpe mursten, og det røde blod løb ned over hendes hænder, men hun ænser det ikke.
Hendes fødder rammer jorden med en dump lyd. Hun kigger søgende ind mellem træerne, før hun går ind i skovens duknle mørke. Solens sidste lys rammer skovbunden så hun lige akkurat kan se hvor hun går, men hun snubler mange gange og ikke særligt længe efter, er hendes kjole mudret og kold.
Endelig, efter mange timers vandring, kommer hun til den sø, som hun har søgt efter. Hun følger breden rundt, og får øje på det lille hus, hun kender så godt. Hun går indenfor, og selvom hun er beskidt fyldes huset af en duft af blomster. En gammel mand kommer ned af en trappe. Han hilser, og de sætter sig ved bordet ved ildstedet som om de har kendt hindanden hele livet.
Det er gratis at oprette en konto