Skribentens beskrivelse af Novelle - Vampyren
Kapitel 1 Han kom med hastige skridt hen mod mig. Det var ikke så tydeligt hvad han ville gøre med mig, men jeg vidste at det ikke kunne blive noget godt! Jeg gik baglæns, imens han kom nærmere. Jeg skælvede, og hans tænder skinnede. De var alle sammen hvide, og sammen med hans hugtænder, gik det heller ikke for godt. Jeg gik længere tilbage, i håb om, at blindgyden ikke ville slutte. Men det gjorde den altså. Jeg kunne ikke komme længere, før en væg stoppede mig. Han kom stadig nærmere, og nærmere med hastige skridt. Han gik helt hen til mig, og kiggede mig i øjnene. Hans øjne fortryllede mig, for de var ikke bare almindelige menneske øjne. Han drejede mit ansigt, og satte tænderne i min hals. Da det skete, kunne jeg ikke tænke. Alt forsvandt bare fra mig, og jeg følte mig som en handicappet. Han trak tænderne lidt ud fra min hals, og slikkede rundt om sin mund. Han satte tænderne tilbage i min hals, og spiste videre. Han var den første vampyr jeg har mødt. Nok den første, og den sidste! Tankerne fløj bare i mit hoved, og satte spor. Jeg kunne mærke jeg skulle til at besvime, men noget inden i mig, skreg til mig, at jeg skulle være forblive vågen. "Hvad er det du laver Ed!?" spurgte en anden mand, og kom nærmere mod os. Ed trak tænderne fra min hals, og drejede hovedet, og svarede "Jeg er sulten!" Han gav slip på mit hoved, og gik over til den anden. Imens faldt mine ben sammen, og min ryg skrabede væggen. Jeg kunne ikke finde ud af, at rejse mig. "Ja, du skal da ikke bare finde mennesker her i byen!". Hans stemme blev meget dyster, og man kunne se, at han også var meget sulten. Men.. Hvis han var ude efter mig og mit blod.. Jeg kunne være død nu! Og det stik i min hals, føltes som en myg, og følelsen af, at blodet sivede ud af mig. Argh, jeg kunne ikke rigtigt tænke mere. Vampyr bidet, begyndte nemlig at stikke. Jeg begyndte at have en masse smerte overalt i min krop! Jeg havde lyst til at skrige, men det kunne jeg ikke. Min stemme var væk. Ed kiggede tilbage på mig, efter at han bare stirrede på den anden. De gik stille hen til mig og stirrede begge på mig. "Flot gjort Ed! Nu bliver hun jo forvandlet! Jeg har jo sagt, at når man bider nogle, skal man bare dræbe dem, og ikke bare efterlade dem! For, for det første, de bliver vampyrer. Og for det andet, kan de sladre hvis de overlever! Så husk det! Man stopper ikke bare, og går!" skreg den anden. Ed så uskyldigt på ham. Han nikkede, og kiggede derefter på mig. "Hvad gør vi så med hend
|
pdf-format (67KB) 
