Ånderne vender tilbage

Det var en sensommeraften, lygtepælenes lys lyste svagt på den lille fugtige og glatte gade. Små lyde kom fra de sultne rotter henne ved containerne i hjørnet. Inde i det gamle hus 13a, befandt familien Johansen sig, der bestod af far, Michael, mor, Susanne, søn, Alexander, datter, Nanna, de var blevet trætte af storbyens larm og voldlighed blandt de mange unge og gamle på gaderne. Så de flyttede med deres 2 børn ud på landet, med den mærkelige lugt, og langt væk fra alt.

Med hvad de ikke vidste, var at der ikke var nogle, der havde boet i huset de sidste 10 år. For ca. 10 år tilbage, havde der boet et ægtepar med to børn, ligesom familien Johansen. De var flyttede ind i huset 13a, de syntes det var et rigtig hyggeligt hus, indtil der begyndte at ske uforklarlige ting i huset, såsom: glas der smadrede, skygger, tv’et der tænder og slukker, børnene der bliver puffet til, og alt muligt andet. Ægteparret havde kun boet i huset i et par uger før de flyttede igen.

Familien Johansen havde selvfølgelig ikke fået noget af vide, om huset eller om ægteparret da de flyttede ind i huset.

Michael og Susanne lå i deres dejlige bløde seng, Michael sov, men Susanne kunne simpelhent ikke. Pludselig kunne Susanne høre noget ude i køkkenet, som om der var noget der gik i stykker, måske en tallerken. Hun gik derud, der lå en tallerken på gulvet der var gået i tusinde stykker men der var ikke nogen. Hun vendte sig om for at gå tilbage til værelset, men hun så en skikkelse bag sig, men den forsvandt meget hurtigt igen. Susanne blev rigtig bange så hun løb direkte ind og vækkede Michael, han trøstede hende, men troede ikke rigtig hende, selvom han lod som om han gjorde. Nu var de begge to lys vågne, børnene var også blevet vækket pga. forældrenes snakken. Så de satte sig alle sammen ind i stuen og så en film. Midt under filmen slukker tv’et, og kontakten slukker også, de alle bliver lidt forskrækket, men ikke voldsomt, så Michael går over og kigger på kablerne bagved, og tjekker om alt er i orden, og det er det så han tænder det og går over til de andre, men lige da han får sat sig ned, kan han se noget hende på væggen, han går over og kigger, og der er ligesom en der har taget sine negle og kradsede hele vejen ned til gulvet, alle bliver frygtligt bange, og ved ikke rigtig hvad de skal gøre af dem selv, de kryber sig helt ind til sofaen. Lidt tideligere havde Susanne tændt nogle stearinlys, for at gøre det lidt hyggeligere, men en efter en var det som om de blev pustedes ud, familien Johansen var ikke særlig trykke mere.