I dag er vores samfund sammensat af mange forskellige etniske kulturer, men hvilken holdning bør vi have, til de forskelle der er/kan opstå. ”Valgaften” behandler netop temaet racisme, og efter min mening er det meget vellykket.
Kortfilmen er skrevet og instrueret af Anders Thomas Jensen. Valgaften handler om den meget åbensindede Peter, som har glemt at stemme, og på vej til valglokalet oplever han nogle meget forskellige holdninger til racisme.
Det er valgaften, og der er en halv time til, at valgstederne lukker. Peter er en ung mand, han er meget modtagelig overfor andre kulturer. Peter indser hurtigt, at han skal skynde sig, hvis han vil nå at stemme – hvilket han ikke er i tvivl om, at han vil. Han sætter sig ind i den første taxa, og møder en meget fordomsfuld mand. Denne mand kan slet ikke lide arabere etc. og mener, at de alle sammen bare skal sendes hjem. Peter får nok af at høre på manden og vælger at stige ud af taxaen. Han er hurtigt inde i den næste taxa, og her møder han en nynazist. Taxachaufføren ser den ariske race som meget overlegen og mener, at det er dem, der er forfædre til ”alt” godt i verden. Peter kan heller ikke lide denne mands synspunkter, og vælger igen at stige ud af taxaen. Endelig kommer han ind i en tredje taxa, som faktisk er en pirattaxa. Peter ånder lettet op, og er sikker på, at denne mand ikke kan have nogen racistiske holdninger, så nu når han helt sikkert frem til valgstedet i tide…
Det er gratis at oprette en konto