Landområder med meget lidt nedbør, men med høj temperatur og fordampning, kaldes for ørkenområder. Disse tørre og varme områder, har en årlig nedbør på mindre end 250 mm. I ørkenen er plantevæksten enten meget sparsommelig, eller slet ikke til stede. Dog, kommer det også an på andre forhold, som bidrager til at man kan afgøre om det er ørken. Man undersøger forhold som vind, terrænform, jordbund og variationen i temperaturen, men nedbør afgør mest. De vigtigste ørkener findes især i de centrale og vestlige dele af store kontinenter, hvilket er nord og syd for ækvator. De løber bl.a. gennem Sahara, mod de arabiske lande, men man kan også finde ørkenområder i det vestlige USA, og helt hende i Australien, hvor der er ørken i de vestlige og centrale. Ørkenjorden er grovkornet og fattig på humusstoffer/næringsstoffer. Den er ikke egnet til at dyrke på, men dette er med undtagelse af områder langs udtørrede flodlejer og lavtliggende savanner. Overfladen i ørkener består fx af bjerge, sandbanker, grove sten, grus og ler. Der er intet svar på, om ørkenernes spredning er pga. menneskets udnyttelse af naturen, eller om klimaet har haft størst indflydelse. Det kunne være menneskets udnyttelse, da afbrændingen af skov, overgræsning og dyrkning i tørre områder giver ørknerne mulighed for spredning, langt ud over det der oprindeligt var ørken. Dog, findes der også eksempler på længerevarende klimavariationer på jorden, som har strækket sig over tusinder af år, hvilket sandsynligvis er forårsaget af ændringer i indstrålingen fra solen og den globale luftcirkulation. Kunstvanding nær ørkenområderne kan også skynde spredningen. Gennem de seneste 20-30 år har mange observeret hvordan ørknerne (især Sahara) har udvidet sig. Der er dog en stor tvivl angående dette, men alle er enige med, at ørkendannelser er farlige, og disse dannelser kan føre til nogle alvorlige trusler og konsekvenser for verdens fødevareforsyning i fremtiden.
Det er gratis at oprette en konto