” Nora: ”Jeg har andre lige så hellige pligter.” Helmer: ”Det har du ikke. Hvilke pligter skulle det være?” Nora: ”Pligterne imod mig selv.” Helmer:” Du er først og fremmest hustru og moder.” Nora: ”Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror at jeg først og fremmest er et menneske, jeg, lige så vel som du er…”” (s. 68, øverst)
Det naturalistiske drama Et Dukkehjem er af den norske forfatter Henrik Ibsen fra 1879. Dramaet har en meget realistisk og samfundskritisk handling. Dramaet illustrerer forholdet mellem de to køn, der lever sammen i ægteskab, men som vokser op med vidt forskellige syn på sig selv og verden. Temaet er blevet belyst af adskillige, af Det Moderne Gennembruds, store forfattere, men er det i virkeligheden et tema, der endnu ikke er afsluttet?
Dukken Nora
Dramaet skildrer hverdagen for overklassehustruen og moderen Nora. Nora er mellem 30 og 40 år, men i dramaet forekommer hun yngre, idet hendes mand Torvald Helmer kalder hende infantile kælenavne som lærkefugl (s.5, nederst), lille egern (s.3, nederst) og dukke (s.70, midten). I begyndelsen har man som læser egentlig ingen medlidenhed med Nora, da man hurtigt får indtryk af, at hun er selvoptaget, materialistisk og forkælet. Hun er tilsyneladende en lykkelig hustru og hjemmegående mor, der ikke behøver at arbejde for at forsørge familien. ”Og børnene er friske og sunde, og jeg også (springer op og klapper med hænderne.) Å Gud, å Gud, Kristine, det er dog vidunderlig dejligt at leve og være lykkelig!” (s.10 nederst). I første akt virker Nora afklaret og tilfreds med rollefordelingen i ægteskabet; også selvom Helmer ser hende som et objekt og behandler hende som et barn.
Det er gratis at oprette en konto