Historie om vold og krig

Clara sad på en kort, glat træbænk i det lille, hvide baglokale. Hendes lange, mørke hår faldt bølget om hendes skuldre som hun sad der med albuerne hvilende på knæene og hovedet sænket i afventende koncentration. Hun foldede hænderne og strakte dem ud igen i et nervøst mønster. Hendes blik skiftede stift frem og tilbage mellem et stort ur på væggen over hende, og en hvid stentrappe direkte foran hende. En stentrappe der førte op til scenen næsten hundrede etager over lokalet. Clara havde ventet længe på dette øjeblik. Hun var klædt i komplet hvidt tøj. En lang, hvid, men simpel, stropkjole, hvide sko