En mors kamp mod en morder

Det var en onsdag eftermiddag, min datter Louises fødselsdag. Jeg var på vej hjem fra arbejde, og ringede op til hjemtelefonen, min anden datter Julie svarede den. Hun var ved at forberede Louises 6 års fødselsdag da det ringede på døren. Jeg hørte Julies skrig, en mand i huset jeg hørte Julie råbe og skrige, og pludselig var der helt stille. Jeg gik i panik, jeg var ude på motorvejen og der var lang kø. Jeg løb fra bil til bil, og prøvede på at komme hjem, så hurtigt som jeg kunne. Jeg nåede lige inden for døren og så alt var ødelagt, der lå hun. Men egen datter på 15 år. Voldtaget og dræbt. Jeg var knust. Ringede til politiet, de kom med det samme. Detektiv Allen Larsen blev sat på sagen. Nogle dage senere ringede Allen til mig og fortalte, at Julies morder er Søren Hansen, det var hans DNA som sad ved Julies underliv. Han var udbringer fra et supermarked, havde været inde og ude af fængslet det meste af sit liv. I retten var jeg meget meget rasende. Min mand Mark var meget tilbageholdende, når han så på Søren. Han blev prøveløsladt. Og Søren forfulgte min datter Louise, og da begyndte jeg at tjekke ud i nabolaget hvor han boede. Han truede med at gå efter Louise medmindre jeg blev væk fra hans område. Nogle uger efter voldtog og dræbte han en kvinde ved navn Maria, han blev igen anholdt, men han er var igen løsladt. Louise var så ked af det over at hendes store søster døde på hendes fødselsdag, hun mente at det var hendes skyld. Jeg havde en masse uhyggelige tanker, for hvad nu hvis Søren dræbte Louise også. En uges tid efter hentede jeg Louise fra børnehaven, hun havde haft en dejlig dag. Hun fortalte om en mand der var kommet for at lege med hende, og der blev jeg urolig. Søren. Det var ham hun havde mødt i børnehaven. Han kom gående mod os den eftermiddag, og fortalte at jeg aldrig skulle komme i hans kvarter igen ellers ville jeg fortryde det. Vi skyndte os hjem. Mark arbejdede til langt ud på natten den dag, Louise blev lagt i seng, og jeg ringede til en gruppe legemorder, jeg kunne komme ud til og få hjælp til at skyde. Jeg tog derud to dage efter, hvor jeg forlod stedet med en pistol i baglommen. Min mand Mark opdagede det og prøvede at stoppe mig, men jeg var helt ude af den. Søren havde dræbt min datter, og det skulle han ikke nyde noget godt at. Det var min eneste tanke på det tidspunkt. Mark tog Louise og jeg med i zoologiskhave dagen efter. Louise begyndte at løbe fordi hun ville over til krokodillerne. Jeg blev bange, og løb efter hende, og blev gal på hende, så hun blev ked af det. Men jeg var bange, jeg var så bange for at miste hende også.Jeg udspionerede Søren. Han boede på det tidspunkt på et hotel. Jeg fandt hans nøgle under måtten. Den dag han gik ud for at arbejde, og brød ind på hans værelse. Rodede alt igennem men der var ingenting jeg kunne bruge til noget. Jeg glemte min kasket så han vidste at jeg havde været der. Mark vidste ingen ting om det, troede jeg i hvert fald ikke han gjord. Samme aften sagde Mark, han syntes, vi skulle rejse væk i noget tid. Væk fra alting. Vi planlagde og gjorde ved den aften. Da vi pakkede to dage efter og havde sat os i bilen, ringende min telefon. Min kollega hun manglede nogle papir, jeg havde, så Mark og Louise måtte selv tage af sted. Vi aftalte at mødes på et hotel i tyskland. Så der ville jeg komme dagen efter. Det var en aftale, og de kørte af sted. Men Mark turde ikke køre uden mig, da han vidste hvad der lå bag mig. Så han havde fået et hotel værelse et par kilometer fra hvor vi boede, hvor de havde opholdt sig til de vidste jeg var på vej. Jeg tog ud med de papirer, og spiste til aften hos hende. Jeg var hjemme ved en 21:00 tiden og tog mig et langt bad. Jeg hørte pludselig hoveddøren gå op. Jeg lod vandt løbe, hang et håndklæde på bruse hoved, og tog et om mig, gik langsomt ind i soveværelset, ringede til Mark og sagde jeg havde på fornemmelsen at det var Søren der var kommet for at slå mig ihjel. Jeg smed røret på sengen, hørte fodtrin på trappen, og badeværelses-døren gik op. Forhænget blev trukket fra, og der sprang jeg ud foran ham, med min pistol. Han vendte sig om og hoppede ud efter mig, så jeg tabte pistolen. Den røg ned af trappen, vi lå på hinanden, og rullede frem og tilbage, han tog kvælertag på mig. Men jeg slap fri. Jeg løb ned af trappen, men han fik fat i min fod. Jeg var ivrig, han skulle dø. Hvad min straf var for det, var jeg ligeglad med. Jeg fik mig revet ud fra hans hænder, fik taget pistolen op. Og skød ham 5 gange i maven og 1 gang i hovedet. Han røg lige ned på mig. Jeg fik skubbet ham væk. Fik lagt røret på til Mark og ringet til politiet. Jeg var helt ude af den. Politiet og ambulancen kom med det samme. Mark var i området allerede og kunne se en masse blå blink. Han havde sagt at Louise skulle blive ude i bilen, for han havde på fornemmelsen, hvad der var der var sket. Jeg var ikke til at komme i kontakt, med jeg var rastløs. Da Louise lige pludselig kom løbende ind og gav mig et kram. Vi pakkede noget tøj, og kørte med ind på politistationen, der sov vi i to dage.