1895: Vi stod alle sammen og kiggede ned på sengen. Der lå hun, min datter. Det hele var sørgeligt, vi var alle deprimeret. Hun havde haft alvorlige sygdomme de sidste 2 år i sit liv. Hun lå nærmest livløs og helt bleg i hovedet. Hendes krop var pakket helt ind i dynen. Hun vendte det hvide om øjnene. Det måtte ikke ske det der, i sådan en ung alder! Jeg ville holde om hende, men jeg nøjes med at gribe fat i sengekanten. Vores forhold var så tæt, jeg kunne ikke klare at se hende livløs i sengen.
Vi havde afholdt en slags bededag for hende på dagen, min datter var jo syg og lå i sengen i mens. min mand, min far, min mor, og min ældste datter var på besøg. Da jeg gik ind for at tjekke om hun var okay, fik jeg et chok, hun var helt bleg, og hendes øjne var helt hvide, jeg mærkede hendes puls, jeg kunne ikke høre særlig meget.
”Hjælp! Kom her ind en eller anden!” Råbte jeg i stor panik. Gæsterne farede ind, de lagde mærke til min datter. Min mand blev så ophidset, at han smed et maleri på jorden, og sparkede til en træstol.
Det er gratis at oprette en konto