”Så er jeg hjemme, skat”. Ethlar smækkede hoveddøren bag sig, smed sine sko hen på den allerede overfyldte skohylde og gik ud i køkkenet, hvor Ariela stod og satte ting i opvaskemaskinen. Han kyssede hende blidt på kinden og satte den kridhvide indkøbspose fra sig.
”Fik du købt det jeg bad dig om?” spurgte Ariela. ”Ja, mere eller mindre. Mel, æg, yoghurt, smør, knækbrød og mælk. Men de havde hverken appelsiner eller agurker”, sagde Ethlar, mens han tog varerne ud af posen, en efter en og satte dem op på køkkenbordet.
”Det er lige meget med dem”, sagde hun. ”Jeg har en nyhed. Mens du var i byen ringede mine forældre. De inviterede mig over til aftensmad hos dem i aften, og sagde at jeg meget gerne måtte blive hos dem weekenden over, hvis jeg ville”, fortalte Ariela.
”Hvad sagde du til dem?”, spurgte Ethlar selv om han udmærket godt selv kendte svaret.
”Jeg takkede ja. De er jo mine forældre” svarede hun tøvende.
”Det har du jo ret i”, svarede Ethlar med et smil. ”Hvornår kommer du så hjem?” spurgte han henkastet, mens han tog en vindrue fra frugtskålen på bordet.
”Søndag aften, regner jeg med”, sagde hun. ”Er det fint med dig?”
Det er gratis at oprette en konto