Buddha blev født for 2.500 år siden. Dengang var han ikke Buddha endnu, men hed Sidhartha Gautama og var prins i et lille kongerige, der lå i Indien. Prinsen var noget særligt: Han kunne allerede fra fødslen gå og fra hvert skridt han tog voksede der en lotusblomst frem. En uge efter Siddhartha’s fødsel døde hans mor. Faderen sørgede længe over det og ønskede at hans søn aldrig skulle se noget ondt. Derfor lod han ikke sin søn forlade paladset. Men den lille prins ville se verdenen, så da han blev voksen sneg han sig ud. Han gemte sig i en vogn og kørte rundt i byen. Her så han fire mænd: Den ene syg, den anden gammel, den tredje død og den fjerde fattig, som tænkte over livet. De fire mænd var guder, som ville vise Siddhartha hvordan livet er. Prinsen tænkte længe over det han havde set og besluttede sig for at finde sandheden. Han ville gøresomden fattige mand han havde set. Hver dag spiste han kun et enkelt riskorn. Men det var ikke vejen til sandheden og han blev syg. Derfor besluttede han sig for ikke at spise for lidt eller for meget. Han havde fundet Middelvejen: Aldrig overdriv tingene. Men han havde ikke fundet sandheden endnu. Han fandt et figentræ, hvor han slo sig ned og mediterede. Prinsen sad under træt hele natten. Næste morgen havde han en ny følelse: Han havde fundet sandheden ved livet. Nu var han blevet Buddha. På den måde opstod buddhisme. Buddha begyndte at fortælle andre mennersker om meningen med livet. Han underviste dem i forskellige levemåder, der ville lære dem at blive bedre mennesker. Han vandrede rundt indtil han døde som 80-årig.
Det er gratis at oprette en konto